Det er lovpligtigt at få lavet et eleftersyn i forbindelse med hushandler, hvor der skal tegnes en ejerskifteforsikring. Kontakt AURA Installation på: 87 92 55 11.

El-eftersyn når du sælger din bolig

Fra 1. maj 2012 er det lovpligtigt at få lavet et eleftersyn i forbindelse med hushandler, hvor der skal tegnes en ejerskifteforsikring.

Et eleftersyn er en stikprøvevis gennemgang af boligens elinstallationer, hvor de tilgængelige installationer undersøges, så parterne i en bolighandel får vished for elinstallationernes sikkerhedsmæssige tilstand.

Eleftersyn må kun udføres af autoriserede elinstallationsvirksomheder.

Eleftersyn kort sagt

Vælger du AURA Installation til at udføre dit eleftersyn, kan du vide dig sikker på, at eleftersynet bliver udført af en kvalificeret og erfaren fagspecialist. AURA Installation er en autoriseret elinstallationsvirksomhed, der er medlem af TEKNIQ Installatørernes Organisation.

Hvis eleftersynet påviser, at der er ulovlige elinstallationer i boligen eller funktionssvigt, kan AURA Installation desuden give et overslag eller et skøn på prisen for at udbedre forholdene.

Et eleftersyn indeholder:

  • Gennemgang af boligens elinstallationer, herunder kontrol af eltavler og fejlstrømsafbrydere
  • Kontrol af materiel bag afbrydere
  • Kontrol af stikkontakter, lampeudtag og lavvoltsinstallationer
  • Kontrol af elinstallationers dimensionering
  • Kontrol af beskyttelse mod direkte og indirekte berøring med spændingsførende dele
  • Installationsmateriel bag aftagelige og løftbare dele af elinstallationerne undersøges stikprøvevis


Et eleftersyn indeholder ikke:

  • Bagatelagtige forhold – herunder sædvanligt slid og ælde, som er normalt for en elinstallation med den pågældende alder, og som ikke kan antages at påvirke elinstallationernes funktionsdygtighed nævneværdigt
  • Dele af installationen, som ikke kan efterses
  • Elinstallationer uden for selve bygningen
  • Hårde hvidevarer
  • Andre brugsgenstande – bortset fra indbygningslamper og fastmonterede brugsgenstande, der anvendes til for eksempel rumopvarmning
  • En vurdering af, om elinstallationerne er tidssvarende
- og hør mere om, hvad vi tilbyder

Kontakt os

- og hør mere om, hvad vi tilbyder