AURA Installation har etablereret en ny fiber- og antenneforbindelse til intern kommunikation og CTS-styring hos to af ALBOAs afdelinger i Viby: Vårkjærparken og Søndervangen.
Det færdige resultat betyder, at ALBOA har fået en stor årlig besparelse på administrationsomkostningerne af lejemålene, hvilket i sidste ende kommer beboerne til gode i form af en billigere husleje.
På Søndervangen er der etableret en ny fiberforbindelse, som bliver ført i eksisterende tomrør mellem 12 boligblokke. I Vårkjærparken er der monteret nanobeam-antenner på taget af boligblokkene, som kommunikerer sammen igennem et trådløst netværk. Det giver årligt ALBOA en driftsbesparelse på mellem 70-80.000 kr.
Der er tale om en singlemode-fiber til intern kommunikation mellem CTS-anlægget og boligblokkene. Herunder også adgangskontrol og smart bygningsstyring (BMS-system).
Den samlede løsning giver varmemesteren et bedre overblik over varmeforbrug, adgangskontrol og CTS-styring. Han kan nu centralt fra hovedkontoret fjernstyre og programmere CTS-anlægget og adgangskontrollen uden at skulle ud og have fat i hver enkelt boligblok.
Læs mere om intelligent styring og automation
Projekt | Fiberforbindelse til intern kommunikation/Antenneforbindelse mellem boligblokke til intern kommunikation |
Udførelse | 2020 |
Bygherre | ALBOA |
El-installatør | AURA Installation |
Resultat | Ny fiberforbindelse giver bedre styring og overblik samt store årlige administrationsbesparelser for ALBOA. |