Jeg er klar med en løsning til dig
Maria Fanø Jansson
Account Manager Erhverv
Historien om Ditur er et iværksætter-eventyr. Det er historien om tvillingerne Kasper og Mikkel Dissing, der i løbet af få år gik fra at sælge ure fra et drengeværelse på 16 m2 til at grundlægge et moderne domicil på mere end 5.000 m2.
Ligesom i enhver anden virksomhed nu til dags, er internettet en grundsten for den daglige drift: ”Vi er altid afhængige af nettet,” fortæller Daniel Petersen, COO i Ditur. ”Og derfor er vi så glade for AURA, for der er aldrig nogen problemer.”
Løver med på holdet
Selvom Ditur har eksisteret siden 2014 – vokset og vækstet støt lige siden første solgte eksemplar – kom det store gennembrud først for alvor i 2020. ”Der er sket så meget siden begyndelsen. På vores første domicil var det hele samlet i ét lager, og man hoppede hen over kasserne”, siger Daniel Petersen.
Det store gennembrud kom for alvor i 2020, hvor de to brødre optrådte i Tv-programmet Løvens hule. Her blæste de nærmest investorerne bag over stolene, og brødrene endte med at gå derfra med Jesper Buch, stifter af Just Eat, og Jacob Risgaard, medstifter af Coolshop, som en del af ejerkredsen.
Butik og udvidelse i udlandet
2021 begyndte med et brag: Ditur vandt prisen som Årets E-handler i kategorien Tøj og tilbehør, og indfriede desuden to store mål: De åbnede deres første fysiske butik med eksklusiv placering på Store Torv midt i Aarhus, og de ekspanderede deres websites til Tyskland og Sverige.
Hvilket altså betyder, at deres mere end 10.000 varer nu kunne købes af nysgerrige kunder i både Danmark, Sverige, Norge, Tyskland og Finland. Det betyder også, at Ditur uofficielt kan kalde sig for Danmarks største webshop inden for ure og accessories, hvilket mere end 50.000 tilfredse kunder på Trustpilot også tydeligvis vidner om.
Og så er vi tilbage ved begyndelsen: På det topmoderne, stilrene og eksklusive domicil i Hasselager, hvor Ditur har hovedkontor den dag i dag med alt fra butik, showroom, lager, kontorer og ikke mindst fitnesscenter og padelbane.
Og alt kører på den stabile fiberforbindelse fra AURA: ”For os er det vigtigste som sagt at nettet altid fungerer. Driftsikkerheden skal være i top. Det er det, vi skal kunne garantere over for vores kunder, hvis vi skal kunne give dem den bedste service. Det kan vi med AURA.”
Daniel Petersen, COO, Ditur
Maria Fanø Jansson
Account Manager Erhverv