Router-Jumbotron.jpg

Bedste internet til gaming

Er du på udkig efter det bedste internet til gaming? Det kan være at du selv spiller meget online? Eller at du har en teenager i huset, der gør? Så skal du læse med her.

Tiderne skifter, og kravet til en internetforbindelse skifter også. I dag er der mange mennesker, som dagligt deltager i spil eller andre fællesskaber online. Og for at det skal kunne lade sige gøre – for man gider jo ikke være netop dén, der ødelægger hele legen med sit dårlige internet – kræver det, at man har styr på sit udstyr.

Her er der fire ting, du særligt skal være opmærksom på, hvis du er på udkig efter internet egnet til gaming.

Ping

Lad os begynde med ping-tid. Ping kaldes også for ”latency” (ventetid). Ping er inddelt i værdier, og når der spilles online, er det ping-værdien der viser, hvor hurtig dit spil går igennem til modtageren, hvilket er meget vigtigt.

Hvor lav skal en Ping være til gaming?
Jo lavere ping, jo hurtigere internet. Ping-værdierne kan inddeles i følgende intervaller:

Under 30

En ping på 30 eller derunder betragtes som rigtig god til gaming og er dermed klart godkendt. Med en ping på under 30 vil du ikke mærke en forringet responstid, når du gamer online.

30 til 50

En ping mellem 30 og 50 er en fin ping og kan stadig bruges til gaming. En sand gamer ville nok ikke være 100% tilfreds med denne ping, men den går an.

50 til 100

En værdi mellem 50 og 100 er en forholdsvis langsom responstid, hvad gaming angår. En Ping-værdi af denne størrelse ville en gamer nok ikke acceptere eller tolerere. Værdien er dog ganske fin, hvis dit internet skal bruges til almindelig surfing på nettet.

100 til 500

En værdi mellem 100 og 500 er en langsom ping, og denne vil være yderst uacceptabel når, det kommer til at spille online. Du vil have en stor ulempe i forhold til de andre spillere. Online websurfing vil stadig være fint, dog vil der kunne forekomme lange ventetider, når en side er ved at blive åbnet.

Over 500

Hvis du rammer en ping på over 500 vil online gaming være noget nær umuligt. En ægte gamer ville nok slet ikke spilde tid og kræfter på en ping-værdi af denne størrelse. Du vil også blive forstyrret i den gængse websurfing, da langt de fleste sider ville tage meget lang tid om at blive åbnet. En ping på over 500 har altså en svartid på et halvt sekund eller mere

Hvordan får man en lav ping?

For at få den lavest mulige ping-værdig, skal du til enhver tid vælge fibernet. Fibernet er den absolut hurtigste form for internet, der kan anskaffes til private hjem. En sand gamer vil også vælge at køre en kablet internetforbindelse og derved gå udenom en trådløs forbindelse, da dette vil gøre signalet svagere og ping-værdien højere.