Skift frekvens og få bedre wifi-dækning

På de fleste routere kan man i dag bruge to forskellige frekvenser - 2,4 GHz og 5 GHz. Når du kender forskellen på de 2 frekvenser, kan du bedre vurdere om det at skifte frekvens vil være en fordel for dig, og om det evt. vil kunne forbedre din wifi-oplevelse.

2,4 GHz - tommelfingerregler

  • Længere rækkevidde end 5 GHz. 
  • Lavere hastighed end 5 GHz.
  • Forstyrres oftere af andre trådløse signaler som f.eks. bluetoothudstyr, microbølgeovne, naboers netværk m.m.
  • Alle enheder kan køre på 2,4 GHz

5 GHz - tommelfingerregler

  • Kortere rækkevidde end 2,4 GHz. 
  • Højere hastighed end 2,4 GHz
  • Knap så mange forstyrrelser. Bl.a. fordi rækkevidden er mindre ift. forstyyrelser af naboer på 5 GHz frekvensen, og at andet udstyr ikke på samme måde bruger denne frekvens. 
  • Ældre enheder kan muligvis ikke køre på 5 GHz. 

Hvilken frekvens skal du vælge?

På 2,4 GHz findes mange forstyrrelser, som ikke findes på 5 GHz. Fordelen ved 2,4 GHz er dog, at rækkevidden er noget længere, og derfor god optimal til store huse uden naboer tæt på. Forstyrrelserne på 2,4 GHz stammer ikke kun fra andre nærliggende trådløse routere. Men også mikrobølgeovne, trådløse alarmer og andet, som benytter sig af frekvensbølger, når de er aktive kan forstyrre på denne frekvens.

Anderledes er det på 5 GHz, hvor der er knap så mange forstyrrelser samt færre forstyrrelser fra andre trådløse routere. Frekvensen har en mindre, men mere koncentreret, rækkevidde. Så bor dine naboer tæt på – f.eks. i en boligblok eller en etageejendom – eller hvis der er andre trådløse netværk tæt på dit hjem, så er 5 GHz godt. Det kan også være en fordel i et tæt bebygget område, selvom det ikke lige er etageejendomme, da du med 5 GHz formentlig vil bruge en anden frekvens end mange af de andre i området, der ofte pr. automatik bruger 2,4 GHz.

Vores råd er, at du bruger et par dage på at skifte mellem de to frekvenser. På den måde kan du selv vurdere, hvad der giver den bedste WiFi-oplevelse i dit hjem.

 

Flere fif til WiFi

Vi har samlet lidt råd til hvordan du lettere kan få optimalt WiFi. Tjek dem ud her. 

Sådan adskiller du netværksfrekvenserne på din router

Sådan ændrer du på indstillingerne i Icotera 4850


I videoen her viser vi hvordan du tilgår indstillingerne på en icotera 4850, så du kan navngive de 2 netværksfrekvenser med seperate navne, og på den måde se forskel.

Wi-Fi 802.11b/g/n er dit 2,4 GhZ netværk. 

Wi-Fi 802.11ac er dit 5 GhZ netværk.  

Bruger du Smart WiFi skal du skifte frekvensen i dem

Sådan ændrer du på indstillingerne i AirTies 4960

I videoen her viser Rickie, hvordan du tilgår indstillingerne og navngiver de 2 netværksfrekvenser med andre navne, så du kan se forskel. Han gør det på AirTies 4960 (de hvide), men fremgangsmåden er nogenlunde den samme med 4920, her skriver du blot "http://air4920.local" i browseren for at komme ind i dem. 

Rickie viser også kort, hvor du skifter kanal og hvor du skifter password til dit netværk.