Glem alt om at bekymre dig om opladning af din elbil. Med en ladeboks derhjemme spiller det bare i hverdagen. Du starter dagen med en fuldt opladet bil og kan klare langt størstedelen af dit kørselsbehov med hjemmeopladninger.
Vi giver dig både en ladebrik og en app, så du nemt og bekvemt får styr på din opladning.
Med en ladeløsning fra AURA bliver du en del af et større netværk, hvor du med app'en Spirii Go kan lade både herhjemme og i det meste af Europa.
Fortvivl ikke, hvis du indimellem skal køre langt og har brug for opladning på farten 🚙
Med vores ladestander medfølger en gratis ladebrik og app. Det giver dig adgang til opladning på vores samarbejdspartner Spiriis offentlige netværk (vælg Spirii under "Netværk").
Du kan også benytte dig af roaming via eRoaming netværk, som du tilgår i app’en. Det betyder, at du kan lade din elbil på offentlige ladestandere fra andre operatører - og stadigvæk nøjes med kun én ladebrik og én app. Prisen for opladning her er bestemt af den pågældende ladeoperatør.
Du får både en ladebrik og adgang til en app sammen med din ladeboks.
App’en er brugervenlig og hele tiden opdateret. Du klarer nemt alt dette via app’en:
AURA Serviceaftale sikrer, at du får en enkel, driftssikker og smart ladeløsning, hvor hjælpen altid er lige ved hånden, hvis du får brug for det.
Du bestiller din AURA Serviceaftale samtidig med din ladeboks. Din serviceaftale starter naturligvis først, når ladestanderen er installeret.
Med en elbil i indkørslen kommer du til at bruge mere strøm. Du betaler for strøm til opladning over din elaftale og det er derfor vigtigt at få en elaftale, der matcher dit nye behov som elbilsejer. Det gør AURA FlexEl.
Med AURA FlexEl betaler du den aktuelle timepris på strøm i den time, du bruger strømmen. Med lidt planlægning kan du altså bruge strøm, når den er billigst – du kan fx tidsindstille opladning af elbilen til de billigste timer. Med vores prisviser kan du nemt følge den aktuelle elpris time for time et helt døgn frem i tiden
AURA FlexEl har et fast månedligt abonnement, uanset hvor meget strøm du bruger. Derfor er AURA FlexEl en både god og gennemskuelig elaftale og perfekt til husstanden med elbil, hvor forbruget typisk er noget højere.
Der er 0 kr. i oprettelse og ingen skjulte gebyrer.
Din kørestil samt vind og vejr har en effekt på rækkevidden og hvor ofte, du skal lade. Typisk kan du køre ca. 5 km pr kWh. Det betyder fx, at du med en 11 kW lader på 1 time kan oplade til 55 km kørsel.
Du bør undersøge den konkrete ladetid for din elbil. Hvis du har travlt, kan det være en fordel at oplade til 80% på batteriet, da de sidste 20% tager længst tid.
De fleste bilmodeller giver dig mulighed for at indstille opladningen af din elbil.
Det giver dig mulighed for at lade op, når strømmen er billigst. Du kan følge elprisens udvikling og indstille din opladning, så du får den billigst mulige opladning.
I mange elbiler kan du undgå at skrabe is af bilruderne og sætte dig ind i en dejlig varm bil på en kold vintermorgen. Fem minutter før afgang sætter du bilen til at varme kabinen op, mens den stadig er tilsluttet ladeboksen.
Så sparer du strøm på batteriet, der ellers ville gå til at varme bilen op, mens du kører.
Det er os, der står for at installere din ladestander. Du kan læse mere om installationen her. Har du yderligere spørgsmål, kan du kontakte AURA E-mobility på 87 92 52 52.
Hvis du oplever problemer med din ladestander, din ladebrik eller din app, skal du kontakte AURA E-Mobility på 87 92 52 52 eller skriv til e-mobility@aura.dk.
Hvis du har spørgsmål til din regning for installation, ladeboks eller AURA Serviceaftale skal du kontakte AURA E-Mobility på 87 92 52 52 eller skriv til e-mobility@aura.dk.
Start:
Afslut:
Hvis ladeboksen lyser rød, er det fordi boksen har registreret en fejl. I dette tilfælde skal du gøre det samme som hvis boksen er offline: Prøv at afbryde dit relæ til ladeboksen i din eltavle, vent 5 minutter og tænd igen.
Hvis du fortsat oplever problemer, så kontakt AURA E-Mobility på 87 92 52 52 eller skriv til e-mobility@aura.dk. Du skal også kontakte os, hvis du står ved en offentlig ladestander og oplever samme problem.
Hvis du oplever, at dit ladestik sidder fast i ladeboksen, skal du sikre dig, at du først har taget stikket ud af bilen.
Hvis det stadig sidder fast, kan det være fordi låsemekanismen sidder i klemme. Prøv først at trykke stikket helt ind i ladeboksen, vent et par sekunder og prøv derefter at tage stikket ud igen.
Nogle biler låser også ladekablet fast indtil du låser bilen op, og låser kablet fast igen hvis du ikke fjerner kablet inden for et bestemt tidsrum. Forsøg derfor at låse bilen op igen.
Hvis ovenstående ikke hjælper, så kontakt AURA E-Mobility på 87 92 52 52 eller skriv til e-mobility@aura.dk.
Du kan sagtens lade flere elbiler på din ladeboks på ét og samme abonnement. Du kan dog kun lade én bil ad gangen.
Det afhænger af mange ting, blandt andet biltypen, batteriets kapacitet, slitage på batteriet og udetemperaturen. Typisk er det hurtigere at oplade en lille bil end en stor bil, da en lille bil har et mindre batteri.
Som udgangspunkt tager det mellem 3-10 timer at oplade din bil derhjemme på en standardlader. Anvender du en hurtiglader, lynlader eller supercharger er ladetiden kortere.
Hvis du sætter bilen til at lade, når du kommer hjem, vil den i langt de fleste tilfælde være ladet op om morgenen.
Du skal som udgangspunkt selv holde øje med, hvornår strømmen er billig, og herefter starte opladningen. Strømmen er typisk billig om natten, så du kan med fordel sætte bilen til at lade inden du går i seng. Nogle biler har en timer, der gør det muligt at starte opladningen på et bestemt tidspunkt.
Du kan også bruge Spirii Go-app’en til at indstille ladeboksen til at lade på et bestemt tidspunkt. Vær dog opmærksom på, at du stadig selv skal undersøge, hvilket tidspunkt strømmen er billig på. Her kan du bruge timeprisviseren på aura.dk.
Hvis du mod forventning oplever, at din ladeboks ikke virker, skal du kontakte AURA E-Mobility på 87 92 52 52 eller skriv til e-mobility@aura.dk.
Når du bestiller en ladeboks fra AURA, følger der automatisk en ladebrik med. Du kan bestille flere ladebrikker ved at kontakte Spirii på 32 26 62 99 eller via support@spirii.dk.
En ladebrik koster 89,- inkl. moms. Det er muligt at bestille op til 5 ladebrikker til en konto.
I princippet kan du godt lade din elbil fra en almindelig stikkontakt, men det er vigtigt, at du tage forbehold.
Sikkerhedsstyrelsen anbefaler IKKE, at el- og plugin-hybrid-biler lader fra en almindelig stikkontakt med en effekt under 6 ampere og i mere end 2 timer, da der ellers er risiko for, at elinstallationen i boligen kan overophede.
Hvis du skal lade fra en almindelig stikkontakt, skal du bruge din nødlader (også kaldet ’mormorlader’).
Vi anbefaler altid, at du følger Sikkerhedsstyrelsens anbefalinger og kun lader fra stikkontakt i nødstilfælde.
Når du lader din elbil hjemme, betaler du for strømmen via din elregning.
I Spirii Go-app'en kan du under Ladehistorik og Offentlig se forbrug for al opladning foretaget på offentlige ladestandere.
Forbrug på egen ladeboks opkræves via elregningen.
Har du firmabil ser du også dit forbrug i Spirii Go. Vælg Hjem. Når du har en firmabilsaftale modtager du desuden en kreditnota hver måned med dit forbrug samt kompensation for el og refusion af elafgift, hvis du er berettiget til det.
Ved køb af vores ladeløsning, får du automatisk fuld elafgiftsrefusion igennem din serviceaftale.
Hvis du er elkunde hos AURA, får du tilbagebetalt elafgiften på den strøm, du bruger til opladning - dvs. at for hver kWh du bruger til opladning af din elbil, får du 94,63 øre retur.
Hvis ikke du er elkunde hos AURA, får du 76 øre pr. kWh i elafgiftsrefusion.
Hvad skal jeg forberede før installationsdagen og kan jeg tage min ladeboks med, når jeg flytter? Får svar på alle dine spørgsmål til installation af ladeboks her.
Vores ladeprodukter lever op til alle gældende sikkerhedskrav og er udstyret med et fejlstrømsrelæ, som slår fra, hvis der opstår en overbelastning. Desuden indeholder vores ladebokse teknologi til at kommunikere med den bil, som lader op på boksen, så opladningen standses, hvis der skulle opstå overbelastning eller en anden fejl. Du kan derfor trygt oplade din bil.
Hvis du bruger app’en, bliver du afregnet hver gang, du foretager en opladning. Du ser prisen i vores app eller på ladestanderen. Du kan se hele Spiriis ladenetværk her (vælg Spirii under "Netværk").
Hvis du benytter din ladebrik, opgøres dit forbrug på din månedlige faktura for din AURA Serviceaftale.
Det gør du ved at holde din ladebrik hen over ladebrik-symbolet på ladestanderen. Herefter vil ladestanderens port åbne. Sæt dit ladekabel i elbil og ladestander. Du vil høre et ’bip’ og kunne se et svagt pulserende lys på ladestanderen, når opladningen påbegyndes.
Du afslutter din opladning på samme måde, som du starter, nemlig ved at holde din ladebrik hen over ladebrik-symbolet påstanderen. Herefter kan du tage ladekablet ud og fortsætte din videre tur.
Ja, vi tilbyder opladning via roaming. Det betyder, at du med din app og ladebrik kan oplade på offentlige ladestandere fra andre operatører. Prisen for opladning er bestemt af den pågældende ladeoperatør og varierer typisk mellem 3 - 6 kr./kWh.
Du finder alle vilkår og betingelser på AURA Ladeløsning her - vilkår og betingelser