Hvad indeholder en standardinstallation af ladeboksen?

Hos AURA følger der altid en standardinstallation med i prisen.

Du får:

  • Rådgivning om placering af ladeboksen, hvis du ønsker dette
  • Opsætning og installation af ladeboks
  • Tilkobling til relæ i din boligs eksisterende eltavle, forudsat at der er plads
  • Gennemboring af én mur/væg
  • Op til 15 meter føring af installationskabel som synlig installation. Indvendigt føres det i kabelbakke og udvendigt med stålrør omkring
  • Konfigurering, indstilling og test af boksen, så den virker, som den skal
  • Vejledning i daglig brug af ladeboks og app
  • Eventuel nedtagning af eksisterende ladeboks

Vores erfaring er, at langt de fleste er dækket ind med en standardinstallation. Er der særlige behov ved din adresse, kan det være nødvendigt med en udvidet installation.

Se, hvordan en installation foregår

 

Vores installatør glæder sig til at installere din nye ladeboks! For at kunne give dig den bedst mulige start på livet som ladeboksejer, er der nogle ting, du skal være opmærksom på.

Hvordan bestiller jeg en ladeboks?

Bestil ladeboks

Du bestiller din ladeboks på aura.dk. Her udfylder du dine oplysninger. Derefter svarer du på en række spørgsmål og sender os billeder af, hvor installationen skal udføres.

Vi kontakter dig

Du kontaktes telefonisk, så vi sammen kan aftale en dato for installation. Du modtager en endelig ordrebekræftelse på din bestilling på mail. 

Installation

En af vores dygtige installatører installaterer din ladeboks. Du bliver hjulpet godt i gang, så du har styr på app og opladning. Så er du klar til lade, når elprisen er lavest.


Ofte stillede spørgsmål om installation

Hvem kontakter jeg, hvis jeg har spørgsmål til installationen?

Det er enten AURA eller en af vores installationssamarbejdspartnere, der står for at installere din ladeboks. Du kan finde svar på dit mest almindelige spørgsmål til installationen her.

Har du brug for at flytte din installationstid, skal du kontakte installatøren direkte. Kontaktinfo på din installatør finder du i den ordrebekræftelse, som du modtog i forbindelse med din bestilling af ladeboksen.

Har du yderligere spørgsmål, kan du kontakte AURA E-mobility på 8792 5252.

Hvem kontakter jeg, hvis min ladestander ikke virker?

Hvis du oplever problemer med din ladestander, din ladebrik eller din app, skal du kontakte AURA E-Mobility på 8792 5252 eller skriv til e-mobility@aura.dk.

Hvem kontakter jeg, hvis jeg har spørgsmål til min regning?

Hvis du har spørgsmål til din regning for installation, ladeboks eller AURA Serviceaftale skal du kontakte AURA E-Mobility på 8792 5252 eller skriv til e-mobility@aura.dk.

Hos AURA er installation inkluderet i prisen, når du køber en ladeboks. Det betyder, at du får en standardinstallation med uden merpris. Vores erfaring er, at ca. 3 ud af 4 kunder er dækket ind med en standardinstallation. Har du behov for en udvidet installation, koster det ekstra. I nogle tilfælde kan vi afklare det allerede over telefonen, om du har brug for udvidet installation. I andre tilfælde afklarer vi det ved et besøg af en installatør.

Du kan tilkøbe et installatørbesøg allerede ved din bestilling af ladeboksen, eller vi kan anbefale dig et besøg, når vi har set din bestilling igennem. Det vil vi gøre, hvis vi vurderer, at der er forhold ved din bolig, der gør, at et besøg er nødvendigt for at afklare eventuelle ekstraomkostninger ved din installation.

Du bliver altid informeret om en eventuel merpris, inden vi installerer din ladeboks.

Ja, når du køber en ladeløsning hos AURA, har du garanti, så længe du har en serviceaftale hos os.

Det afhænger af, hvornår du og en af vores installatører sammen finder et tidspunkt til installation af ladeboks hjemme hos dig. Kontakt os gerne på tlf. 8792 5252 og hør, hvad den aktuelle leveringstid er på en ladeboks fra AURA.

Nej, vi foretager installationen. Vi står efterfølgende for drift og vedligehold af din ladeboks, og det er derfor et krav til installation af ladeboks, at vi selv foretager installationen.  Standardinstallation er inkluderet i prisen, når du bestiller en ladeboks hos AURA.

Inden vores installatør kommer på besøg hos dig, er der nogle ting, du skal have klar:

  • Du skal være hjemme i det tidsrum, hvor installation af ladeboksen udføres. Der kan være behov for at afklare spørgsmål på dagen. Derfor anbefaler vi altid, at det er dig/jer, der bor på adressen, der er hjemme under besøget
  • Du skal have overvejet, hvor du ønsker, at ladeboksen skal installere Vores installatør rådgiver dig gerne på dagen
  • Du skal have besluttet dig for, hvordan kablet til ladeboksen skal trækkes
  • Du skal have ryddet hele installationsvejen.

Du skal have ryddet området omkring din eltavle. Står din eltavle fx i et skab, så skal hylder og indhold fjernes fra skabet, så vores installatør kan komme til med fri adgang.

I forbindelse med bestilling af din ladeboks skal du svare på en række spørgsmål til din installation. I nogle tilfælde kan vi allerede ud fra din besvarelse se, at der er forhold ved din bolig, der gør, at du har behov for en udvidet installation. I andre tilfælde kan vi først afklare det på dagen, når vores installatør har set din bolig.

Vi afstemmer altid eventuelle merudgifter med dig, inden vi går i gang med installationen, men vil du være sikker på at kende dine samlede udgifter før installationsdagen, så anbefaler vi dig at tilkøbe et installatørbesøg.

Ved et installatørbesøg afklarer installatøren selv de forhold, vi har behov for at kende inden din installation. Det betyder, at installatøren kan give dig en endelig pris allerede ved besøget. Du er altså fri for at svare på en række spørgsmål og sende os billeder forud for installationen. Du undgår samtidigt først at kende eventuelle merudgifter til udvidet installation på selve installationsdagen.

Prisen på en udvidet installation afhænger altid af forholdene ved den specifikke bolig. En udvidet installation består af forskellige tillægsydelser afhængig af, hvad der er behov for på adressen. Eksempler på tillægsydelser er længere kabelføring, gennemboring af vægge eller udendørs gravearbejde. Vores installatør oplyser dig altid om eventuelle ekstraudgifter, inden installationen går i gang.

Nedenfor kan du se omkostningerne ved forskellige ydelser i en udvidet installation:

  • Træk af ekstra meter kabel: 125 kr. pr. meter
  • Ekstra gennemboring op til 25 mm: 300 kr. pr. boring
  • Ombygning i eksisterende eltavle: 350 kr.
  • Jordspyd til forbedring af jordelektrode. Første spyd: 1.207 kr. Efterfølgende spyd: 400 kr. pr. spyd
  • Ekstra stålrør til kabel: 65 kr. pr. meter
  • Montering af undertavle ved pladsmangel. UG2: 350 kr. 
  • Opgradering af kombiafbryder til 32A: 350 kr.
  • Projektering af installation: 875 kr.

Eksempel:
Der er behov for at bore igennem to vægge og et skab for at tilslutte kablet fra ladeboksen til din eltavle. Du ønsker ladeboksen placeret et specifikt sted i din garage, hvor der skal bruges 20 meter kabel for at nå eltavlen. Der er én gennemboring og 15 meter kabel inkluderet i en standardinstallation. Du vil derfor have meromkostninger for 1.225 kr. (2 x ekstra gennemboring af 300 kr. + 5 x ekstra meter kabel af 125 kr.)

Ja, som udgangspunkt kan vi godt genbruge installationen, hvis du tidligere har haft en ladeboks installeret ved din bolig. Det kræver dog, at installation af ladeboksen er udført sikkerhedsmæssigt korrekt, og at det kabel, der er benyttet i din installation, overholder vores krav. Ring endelig til os, hvis du er i tvivl. Hvis vi kan genbruge installationen, får du rabat i prisen på din ladeboks.

Nej, når du har en serviceaftale fra AURA, kan ladeboksen udelukkende tilsluttes Spiriis platform. Vælger du at opsige din serviceaftale fra AURA, kan du benytte andre platforme.

Hvis du har behov for det, kan vi opgradere din ladeboks og installation fra 11 til 22 kW. Det kan være nødvendigt, hvis du har et stort kørselsbehov eller har mere end én elbil, du skal lade op. Husk at tjekke, om din bil kan lade med 22 kWh. Hvis du ønsker at udvide til 22 kW, så har ladeboksen brug for 32 ampere i stedet for 16. Det kræver, at relæet udskiftes. Derudover skal du købe ekstra ampere hos dit netselskab.

Ja, vi kan godt installere mere end én ladeboks på din adresse. Det kræver dog oftest, at dine ampererettigheder opgraderes. Kontakt dit netselskab for mere info. Har du mere end én elbil, kan du sagtens lade flere biler på én ladestander (dog ikke på samme tid).

Ja, du kan som udgangspunkt godt tage din ladeboks med i en ny bolig, når du flytter. Det kræver dog, at vi laver en ny installation ved din nye bolig. Kontakt os på tlf. 8792 5252, hvis du skal flytte og ønsker at tage din ladeboks med.

Bor du til leje, vil vi altid anbefale, at du kontakter din udlejer, inden du bestiller en til at installere en ladeboks hos dig. Har din lejebolig egen indkørsel, kan du som udgangspunkt godt få installation af ladeboks. Bor du i en lejelejlighed uden egen p-plads, er det oftest ikke muligt at installere en ladeboks. Kontakt eventuelt din udlejer og spørg til muligheden for montering af en ladestander på fællespareringspladserne ved jeres ejendom.

Nej, ladeboksen kan ikke tilkobles direkte til dine solceller, men kan på samme måde som andet strømførende i dit hus benytte den strøm, som solcellerne producerer.

Ja, i langt de fleste tilfælde kan vi sagtens klare en installation af lader til elbil i dit sommerhus. Flere og flere kører i elbil, så hvis du lejer dit sommerhus ud, vil montering af ladestander være en god investering.

Ja, vi kan installere en ladeboks til din firmabil på samme måde som til private biler. Læs mere om ladeboks til firmabilen her.