Opgrader dit sommerhus med en ladeboks til elbiler og plug-in-hybridbiler.
Vi klarer installation, opsætning og efterfølgende support, og du nyder den øgede værdi af dit sommerhus - uanset om du bruger sommerhuset selv eller lejer det ud.
Bestil ladeboks til sommerhuset her
14 dages fuld fortrydelsesret. Fuld refusion af elafgiften er betinget af, at du har en elaftale hos AURA. Din serviceaftale koster 79 kr. men har du solceller, varmepumpe mm. og derfor ikke får elafgiftsrefusion, koster serviceaftalen 49 kr./md.
* Mindsteprisen er sammensat af: Oprettelsespris + serviceaftale + elabonnement.
Oprettelse og installation
6.999 kr.
Serviceaftale | fra 49 kr./md. |
Elabonnement | 21 kr./md. |
Elafgiftsrefusion | 94,63 øre/kWh |
Mindstepris 7.069 kr.*
En ladeboks er en investering i dit sommer-hus, der kommer godt igen, den dag du skal sælge.
Tiltræk lejere og øg din indtjening på udlejning. Mange gæster fra både ind- og udland fravælger huse uden ladeboks.
Forbrug opkræves sammen med husets øvrige elforbrug – det sikrer sig nem afregning med gæster og lejere.
Minimer risikoen for, at gæster bruger deres nødlader og mindsk brandfaren ved overbelastning af huset elinstallation.
Hvis du lejer dit sommerhus ud eller låner det til venner, familie eller andre gæster, så er en ladeboks afgørende for, at dine gæster får en god ferie – og at du får en høj belægning på din udlejningsbolig. Dine lejere og gæster slipper for at lade på de dyre lynladere, der måske er i sommerhusområdet og slipper samtidig for køen i højsæsonen.
Med en ladeboks i sommerhuset kan dine lejere bruge tiden på at nyde ferien, og bilen kan nemt lades op om natten eller når de er på gåtur til stranden.
Både danske og især udenlandske feriegæster efterspørger sommerhuse med en ladeboks, så din investering vil uden tvivl tiltrække flere gæster, så du undgår tomgang eller kan sætte din lejepris lidt op. Du bestemmer selv den pris, som dine gæster lader for på ladeboksen. Når du fastsætter din pris, så vær opmærksom på, at der trækkes et håndteringsgebyr til Spirii på 10% inden pengene udbetales til dig.
Hvis du ikke lejer dit sommerhus ud eller låner det til andre gæster, så er en ladeboks stadig en værdifuld investering i din bolig. Hvis du selv har elbil, er det selvfølgelig helt oplagt med en ladeboks i sommerhuset. Du sparer tid på at lede efter dyre lynladere på vejen eller i sommerhusområdet, så du kan slappe af og nyde din ferie, mens bilen lader op.
Selvom du ikke selv har en elbil endnu, så får du måske besøg af venner eller familie, der har brug for strøm, og så kan du nemt låse ladeboksen op for dine gæster i det tidsrum, de skal lade – og selv bestemme, hvilken pris de lader til.
En ladeboks med professionel installation er samtidig sen investering, der kan betale sig, når du skal sælge din sommerbolig. Er installationen allerede klaret, er huset mere attraktivt for interesserede købere.
Når du vælger at få en ladeboks fra AURA installeret i dit sommerhus hjælper vi dig trygt igennem hele processen fra bestilling til installation.
Vi rådgiver dig om alt fra optimal placering af ladeboksen til daglig brug af app – både for dig og de gæster, der måtte låne dit sommerhus.
Vores dygtige elektrikere sørger for en professionel installation, og vi kører selvfølgelig ikke, før det hele virker. Det er din garanti for en tryg og holdbar løsning.
En ladestander til sommerhuset er en god investering, ligegyldigt om du er elbilejer eller ej. Afstanden til dit sommerhus, udlejning af boligen og din elinstallation kan have betydning for, om det giver mening for dig at installere en ladestander i netop dit sommerhus.
Vælger du at spare ladeboksen væk og i stedet gøre brug af nødladeren – eller mormorstikket, som det også kaldes - kan det gå ud over din elinstallation. Elinstallationer i sommerhuse er ikke altid gearet til opladning af en elbil. Resultatet? Du vil opleve en overophedning af ledningerne og i værste tilfælde brand.
Uanset om du investerer i en ladeboks til sommerhuset eller ej, så anbefaler vi altid, at du får din elinstallation i sommerhuset tjekket af en uddannet elektriker.