Hvor hurtigt, du kommer til at oplade din elbil derhjemme, afhænger af tre faktorer:
↪ Hvilken elbil du har
↪ Hvor hurtigt den valgte ladestander kan oplade
↪ Husstandens elinstallation
Eksempelvis kan vores AURA-ladestander levere op til 22 kW, men for at kunne oplade med denne hastighed, kræver det, at din elbil også understøtter opladning op til 22 kW, og at din elinstallation i husstanden også kan klare denne belastning uden risiko for overophedning af kabler. Det mest almindelige i dag er en ladestander med en opladningshastighed på 11 kW.
De fleste elbiler i dag kan modtage enten 3,7 eller 11 kW AC.
Dog kan nyere elbiler også modtage væsentlige større mængder strøm gennem et såkaldt supercharger-stik (hurtigopladning), hvor der kan oplades med mellem 125-350 kW på de lynladerstationer, der findes langs for eksempel motorvejsnettet.
Fremtidens elbiler klargøres fra fabrikken til at kunne modtage større og større mængder strøm, så det er en god ide at vælge en ladeboks eller ladestander, der minimum understøtter opladning med 11 kW, så det hvert fald ikke er din ladeløsning, der forhindrer dig i at oplade elbilen hurtigst muligt.
Det er os, der står for at installere din ladestander. Du kan læse mere om installationen her. Har du yderligere spørgsmål, kan du kontakte AURA E-mobility på 87 92 52 52.
Hvis du oplever problemer med din ladestander, din ladebrik eller din app, skal du kontakte AURA E-Mobility på 87 92 52 52 eller skriv til e-mobility@aura.dk.
Hvis du har spørgsmål til din regning for installation, ladeboks eller AURA Serviceaftale skal du kontakte AURA E-Mobility på 87 92 52 52 eller skriv til e-mobility@aura.dk.
Start:
Afslut:
Hvis ladeboksen lyser rød, er det fordi boksen har registreret en fejl. I dette tilfælde skal du gøre det samme som hvis boksen er offline: Prøv at afbryde dit relæ til ladeboksen i din eltavle, vent 5 minutter og tænd igen.
Hvis du fortsat oplever problemer, så kontakt AURA E-Mobility på 87 92 52 52 eller skriv til e-mobility@aura.dk. Du skal også kontakte os, hvis du står ved en offentlig ladestander og oplever samme problem.
Hvis du oplever, at dit ladestik sidder fast i ladeboksen, skal du sikre dig, at du først har taget stikket ud af bilen.
Hvis det stadig sidder fast, kan det være fordi låsemekanismen sidder i klemme. Prøv først at trykke stikket helt ind i ladeboksen, vent et par sekunder og prøv derefter at tage stikket ud igen.
Nogle biler låser også ladekablet fast indtil du låser bilen op, og låser kablet fast igen hvis du ikke fjerner kablet inden for et bestemt tidsrum. Forsøg derfor at låse bilen op igen.
Hvis ovenstående ikke hjælper, så kontakt AURA E-Mobility på 87 92 52 52 eller skriv til e-mobility@aura.dk.
Du kan sagtens lade flere elbiler på din ladeboks på ét og samme abonnement. Du kan dog kun lade én bil ad gangen.
Det afhænger af mange ting, blandt andet biltypen, batteriets kapacitet, slitage på batteriet og udetemperaturen. Typisk er det hurtigere at oplade en lille bil end en stor bil, da en lille bil har et mindre batteri.
Som udgangspunkt tager det mellem 3-10 timer at oplade din bil derhjemme på en standardlader. Anvender du en hurtiglader, lynlader eller supercharger er ladetiden kortere.
Hvis du sætter bilen til at lade, når du kommer hjem, vil den i langt de fleste tilfælde være ladet op om morgenen.
Du skal som udgangspunkt selv holde øje med, hvornår strømmen er billig, og herefter starte opladningen. Strømmen er typisk billig om natten, så du kan med fordel sætte bilen til at lade inden du går i seng. Nogle biler har en timer, der gør det muligt at starte opladningen på et bestemt tidspunkt.
Du kan også bruge Spirii Go-app’en til at indstille ladeboksen til at lade på et bestemt tidspunkt. Vær dog opmærksom på, at du stadig selv skal undersøge, hvilket tidspunkt strømmen er billig på. Her kan du bruge timeprisviseren på aura.dk.
Hvis du mod forventning oplever, at din ladeboks ikke virker, skal du kontakte AURA E-Mobility på 87 92 52 52 eller skriv til e-mobility@aura.dk.
Når du bestiller en ladeboks fra AURA, følger der automatisk en ladebrik med. Du kan bestille flere ladebrikker ved at kontakte Spirii på 32 26 62 99 eller via support@spirii.dk.
En ladebrik koster 89,- inkl. moms. Det er muligt at bestille op til 5 ladebrikker til en konto.
I princippet kan du godt lade din elbil fra en almindelig stikkontakt, men det er vigtigt, at du tage forbehold.
Sikkerhedsstyrelsen anbefaler IKKE, at el- og plugin-hybrid-biler lader fra en almindelig stikkontakt med en effekt under 6 ampere og i mere end 2 timer, da der ellers er risiko for, at elinstallationen i boligen kan overophede.
Hvis du skal lade fra en almindelig stikkontakt, skal du bruge din nødlader (også kaldet ’mormorlader’).
Vi anbefaler altid, at du følger Sikkerhedsstyrelsens anbefalinger og kun lader fra stikkontakt i nødstilfælde.
Når du lader din elbil hjemme, betaler du for strømmen via din elregning.
I Spirii Go-app'en kan du under Ladehistorik og Offentlig se forbrug for al opladning foretaget på offentlige ladestandere.
Forbrug på egen ladeboks opkræves via elregningen.
Har du firmabil ser du også dit forbrug i Spirii Go. Vælg Hjem. Når du har en firmabilsaftale modtager du desuden en kreditnota hver måned med dit forbrug samt kompensation for el og refusion af elafgift, hvis du er berettiget til det.
Ved køb af vores ladeløsning, får du automatisk fuld elafgiftsrefusion igennem din serviceaftale.
Hvis du er elkunde hos AURA, får du tilbagebetalt elafgiften på den strøm, du bruger til opladning - dvs. at for hver kWh du bruger til opladning af din elbil, får du 94,63 øre retur.
Hvis ikke du er elkunde hos AURA, får du 76 øre pr. kWh i elafgiftsrefusion.
Hvad skal jeg forberede før installationsdagen og kan jeg tage min ladeboks med, når jeg flytter? Får svar på alle dine spørgsmål til installation af ladeboks her.
Vores ladeprodukter lever op til alle gældende sikkerhedskrav og er udstyret med et fejlstrømsrelæ, som slår fra, hvis der opstår en overbelastning. Desuden indeholder vores ladebokse teknologi til at kommunikere med den bil, som lader op på boksen, så opladningen standses, hvis der skulle opstå overbelastning eller en anden fejl. Du kan derfor trygt oplade din bil.
Hvis du bruger app’en, bliver du afregnet hver gang, du foretager en opladning. Du ser prisen i vores app eller på ladestanderen. Du kan se hele Spiriis ladenetværk her (vælg Spirii under "Netværk").
Hvis du benytter din ladebrik, opgøres dit forbrug på din månedlige faktura for din AURA Serviceaftale.
Det gør du ved at holde din ladebrik hen over ladebrik-symbolet på ladestanderen. Herefter vil ladestanderens port åbne. Sæt dit ladekabel i elbil og ladestander. Du vil høre et ’bip’ og kunne se et svagt pulserende lys på ladestanderen, når opladningen påbegyndes.
Du afslutter din opladning på samme måde, som du starter, nemlig ved at holde din ladebrik hen over ladebrik-symbolet påstanderen. Herefter kan du tage ladekablet ud og fortsætte din videre tur.
Ja, vi tilbyder opladning via roaming. Det betyder, at du med din app og ladebrik kan oplade på offentlige ladestandere fra andre operatører. Prisen for opladning er bestemt af den pågældende ladeoperatør og varierer typisk mellem 3 - 6 kr./kWh.
Du finder alle vilkår og betingelser på AURA Ladeløsning her - vilkår og betingelser
Lad os tage et par konkrete eksempler.
Din hjemmelader kan lade op med en effekt på 11 kW i timen og din elbil har et batteri på 77 kWh. Hvis du lader fra 0% til fuld opladning, vil det tage ca. 7 timer. De fleste elbiler er dimensioneret, så de kan lade fra 0% til 100% på under 10 timer med en hjemmelader.
Som en tommelfingerregel kan du gå ud fra, at en times opladning af din elbil med en ladeboks med op til 11 kW svarer til ca. 60 km. i rækkevidde.
Oplader du derimod på en hurtiglader med en effekt på 50 kW, går det naturligvis hurtigere. Der er dog ikke alle elbiler, der kan hurtiglades og det er også forskelligt, om bilerne kan udnytte effekten.
Elbiler med et mellemstort batteri, kan typisk lade fra 0% til 80% på 30-40 minutter.
Endelig kan du oplade på en lynlader med en effekt op til 350 kW. Hvor lang tid opladningen tager, afhænger meget af din biltype.
En test af forholdet mellem ladetid og distance har vist, at Tesla model 3 kan køre 140 km. efter 5 minutters opladning, mens Hyundai Ioniq kan køre 35 km efter 5 minutters opladning.
Svaret afhænger naturligvis meget at din biltype og hvor stort batteri din bil har.
En test foretaget af Autobest viser, at nye elbiler kan køre mellem 212 og 423 km. på en opladning. Testen er foretaget ved almindelig kørsel og giver dermed et reelt billede af rækkevidden for elbiler. Testen inkluderer 10 nye elbiler af forskellige mærker med batterier fra 30 til 100 kWh.
Selv de billigste elbiler med de mindste batterier kan altså køre over 200 km., når de er ladet helt op.
Når du skal oplade din hybrid- eller elbil vil det i langt de fleste tilfælde være bedst med en autoriseret ladeboks eller ladestander, der er bygget til at klare den belastning, som opladningen kræver.
Typisk vil det tage mellem 1-10 timer at lade elbilen fuldt op, så det er vigtigt, sikkerheden er på plads, da der i værste tilfælde kan opstå brand i installationen.
Det er derfor ikke hensigtsmæssigt at benytte en såkaldt ”mormorlader” til opladning af elbilen. Mormorladeren er en populær betegnelse for det ladekabel, der typisk følger med bilen, og som kan tilsluttes til en almindelig stikkontakt.
Men det er vigtigt at understrege, at det er et ”nødladekabel”, der kun skal bruges i situationer, hvor der ikke er andre muligheder for opladning, og hvor opladningstiden er begrænset. Mormorladeren er sikker nok at bruge, men det er de installationer, som den tilsluttes, ikke altid.
Det tager også markant længere tid at oplade elbilen med et mormorladekabel, fordi den blot tilsluttes en almindelige stikkontakt.
Sikkerhedsstyrelsen.: ”Hvis det forventes, at stikkontakten til opladning belastes med over 6 A i mere end 2 timer, skal stikkontakten være beregnet til længerevarende høj belastning.”
Det kan være fristende at klare installationen af din hjemmelader som et lille gør-det-selv-projekt, men der er mange fordele ved at få en autoriseret installatør til stå for installation af ladeboksen.
På den måde sikrer du, at alle gældende lovkrav er overholdt, og at alle kabler og installationer er dimensioneret korrekt, så du undgår overophedning og i værste tilfælde brand, når din elbil står til opladning om natten.
En autoriseret installation sikrer også, at der er det korrekte antal ampere til rådighed, så du ikke overbelaster husets øvrige elinstallationer.
Det skal understreges, at risikoen for klamphuggeri og fejl er stor ved at klare installationen som et gør-det-selv-projekt, og derfor er vores klare anbefaling altid at få en autoriseret elinstallatør til at løse opgaven for dig, så du har sikkerhed for, at alt fungerer, som det skal.
Du skal have en autoriseret elinstallatør til at lave et separat system med egen HPFI-afbryder og sikringsgruppe til opladning af bilen.
Hvis du vil lade med en effekt op til 22 kW (3-faset med 32 ampere), skal installation være dimensioneret til dette og du skal have tilkøbt ret til at trække minimum 40 ampere fra elnettet. Typisk har et almindeligt parcelhus ret til at trække 25 ampere.
Det er vigtigt, at det kabel, der skal føre strøm fra din eltavle og ud til elbilen, er tilstrækkeligt stort. Vælg et kabel, der kan levere opladning med 11 kW (3-faset med 16 ampere) eller måske endda 22 kW (3-faset med 32 ampere).
Det er ikke kun vigtigt, at installationen ved eltavlen og kablet i jorden (stikledningen) er i orden. Det gælder også eludtaget ude ved bilen. Det skal være et såkaldt CEE vægudtag, der kan håndtere både effekten og den langvarige belastning i hele ladeperioden.
Med en ladeboks kan du lade elbilen hurtigt op, ligesom ladeboksen kan kommunikere med bilen for optimal opladning. Når du vælger en fastmonteret ladeboks på væggen, er det også her vigtigt at fremtidssikre.
Det kan derfor være en fordel at købe en lader, som måske er overdimensioneret til din nuværende bil. De fleste ladebokse oplader med mellem 3,7-11 kW, men nogle ladebokse kan lade med helt op til 22 kW.
En høj udgangseffekt er vigtigere i fremtiden i takt med at batterierne i elbilerne bliver større og elbilerne kan modtage større opladningshastigheder. Dog skal du også sikre, at installationen i dit hjem er godkendt til opladning over 11 kW.
Eludtaget bør placeres så højt, at det ikke udsættes for unødig slagregn. Den anbefalede højde er derfor omkring en meter over jorden. Når du skal vælge placeringen af ladeboksen, skal du naturligvis tage højde for, at bilens ladeport/stik skal være inden for rækkevidde.
Ofte er ledningen på en ladeboks fem meter, hvorfor du skal placere installationen i en passende afstand. Vær igen forudseende og placér ladeboksen et sted, så installationen kan bruges, hvis du skifter til en bil, hvor ladeporten sidder et andet sted.
Men det allerbedste råd er at tage en snak med en autoriseret elinstallatør og gerne én, der har erfaring med installation af ladebokse.