Paw Simon Krogh er aktiv i det lokale foreningsliv i Brabrand, blandt andet som bestyrelsesmedlem i Brabrand IF Fodbold. Derudover ejer og driver han en række virksomheder i Brabrand, ligesom han ejer en større ejendom med både erhvervs- og boliglejemål på Hovedgaden i Brabrand.
”Vores lille lokalsamfund her i Brabrand har på mange måder mange af de kvaliteter som kendetegner den gode gamle landsby. Det gælder f.eks. nærhed, fællesskab og det at man kærer sig om hinanden. I vores fællesskab hjælper vi hinanden og bakker op om lokale initiativer. Det bliver også meget synligt i vores meget aktive Facebook-gruppe: ”Brabrand Beboerne”, hvor beboerne ofte spørger hinanden efter lokale håndværkere og lignende. Dette er klart fordi vi ønsker at bakke op om og støtte de lokale virksomheder” siger Paw Simon Krogh.
At være en del af et fællesskab – som AURA som andelsselskab er et eksempel på – er derfor ikke fremmed for beboerne i Brabrand. Mange af de lokale havde også tidligere en nær tilknytning til Brabrand El-selskab, som i dag lever videre i AURA.
”Jeg tror, at mange af os her i Brabrand føler, at loyalitet går begge veje. Når AURA hjælper vores lokale fællesskaber ved f.eks at støtte Brabrand IF, vores kulturhus Gasværket eller er hovedsponsor for fodboldklubbens julestævne, så vil vi også gerne handle lokalt hos AURA,” siger Paw Simon Krogh.
”Andre energiselskaber henvender sig med tilbud, som umiddelbart lyder gode. Men ved nærmere eftersyn er virkeligheden at besparelsen er meget begrænset og/eller kortvarig. Jeg oplever at AURA er konkurrencedygtig og har gode og relevante produkter på hylden. Når det kombineres med, at AURA er mit lokale energiselskab, som jeg selv er andelshaver i – og som i stor udstrækning støtter lokalsamfundet – så er mit valg klart: Jeg er og forbliver kunde i AURA – for loyalitet går begge veje” slutter Paw Simon Krogh.
Paw Simon Krogh er meget aktiv i lokalfundet i Brabrand.
I følge ham er Brabrand på mange måde en landby i storbyen, hvor de lokale hjælper hinanden og bakker op om lokale virksomheder og fællesskaber.
Og når virksomhederne støtter lokale aktiviteter, så støtter de lokale virksomhederne.