AURA El-handel har valgt at skifte navnet på et af deres populære produkter.
AURA Sponsorstrøm skifter navn til AURA FællesEl. Produktet fortsætter uændret, og vi ændrer ikke i vilkår og betingelser for produktet. Navneskiftet træder i kraft 1. juli 2018.
AURA El-handel har valgt at ændre navnet, fordi vi mener, at det nye navn passer bedre til alle de typer af foreninger, som i dag er tilmeldt – lige fra sportsforeninger til pensionistforeninger og velgørende foreninger.
Når du køber AURA FællesEl giver AURA El-handel 2 øre pr. kWh strøm, som du bruger til den forening, du har valgt, vi skal støtte. Det koster dig ikke ekstra, og AURA FællesEl vil typisk være et af vores billigste produkter.