AURA vinder Danish Innovation Index-prisen fra Aarhus Universitet som Danmarks mest innovative energivirksomhed for 2. år i træk.

”Det er vi selvfølgelig glade for – at vinde igen i kategorien for energivirksomheder foran vores gode branchekollegaer i NRGI, Andel og Norlys er altid sjovt.”

Sådan lyder det fra Anders Sahl Hansen, Innovationschef i AURA, til nyheden om, at AURA igen i år vinder Danish Innovation Index-prisen som Danmarks mest innovative energivirksomhed.

Danish Innovation Index er en undersøgelse foretaget af Aarhus Universitet, som måler danske forbrugeres opfattelse af innovation på tværs af 80 virksomheder i 20 brancher. Der deltager knap 4.000 forbrugere i undersøgelsen.

”Verden forandrer sig hurtigere end nogensinde før – eller sådan føles det i hvert fald – og tilpasningsevnen eller innovationsarbejdet er derfor et vigtigt element i hvordan kunderne opfatter os. Vi forsøger hver dag i hele AURA bedre at forstå vores kunders behov og udfordringer og finde måder at løse dem på. Så prisen går i virkeligheden til alle de AURA-medarbejdere, der enten direkte har kontakt med kunder og samarbejdspartnere, eller som stab understøtter, at vi år efter år generelt lægger højt på forbrugernes opfattelse af os. Det tror jeg er den primære årsag til, at vi igen i år vinder prisen,” siger Anders Sahl Hansen.

Bæredygtighed og herunder S’et i ESG er et særligt fokusområde i AURA, og derfor er der ekstra glæde over, at AURA i undersøgelsen scorer højt på det parameter.

”Vi naturligvis stolte over at score ekstra højt i undersøgelsen på den sociale innovation, hvor der bl.a. er fokus på at tilbyde bæredygtige løsninger – det er en vigtig del af vores DNA og strategi: at tænke bæredygtigt i alt hvad vi gør,” siger Carsten Höegh Christiansen, adm. direktør i AURA og fortsætter:

"Jeg håber personligt, at prisen kan være motivation til endnu mere innovation, som kommer kunderne til gode.”

For Innovationschefen er prisen også en god anledning til at sætte ekstra blus på arbejdet med innovation.

”Der er en direkte sammenhæng mellem at blive opfattet som innovativ af forbrugerne og den økonomiske udvikling i en virksomhed, så det giver på mange planer god mening at accelerere arbejdet de kommende år hvor konkurrencen med garanti bliver større,” understreger Anders Sahl Hansen.

Link til årlig rapport fra DII om prisen og undersøgelsen: https://mgmt.au.dk/fileadmin/MGMT/Subsites/Projekter/DII/DII_2024_Annual_Report.pdf