Når tusmørket sænker sig, og gadelysene lyser Odder Kommune op, bliver det fortsat med hjælp fra AURA. AURA Installation har vundet kommunens udbud på gadelys, og får dermed ansvaret for drift og vedligehold af al gadelys i kommunen de næste seks år.
”Vi har haft et tæt og godt samarbejde med AURA i mange år, og vi kender hinanden rigtig godt. Derfor ser vi frem til at fortsætte det gode samarbejde i de kommende seks år,” siger Thor Finderup, funktionsleder for Vej og Park i Odder Kommune.
Også hos AURA er der stor glæde over at kunne fortsætte samarbejdet:
”Vi er meget begejstret for, at vi får mulighed for at fortsætte vores gode samarbejde med Odder Kommune, som vi har sat stor pris på gennem alle årene. Odder Kommune er en del af vores lokale område, og vi glade for at kunne fortsætte med at arbejde på vores ’hjemmebane’,” siger Jesper Almosetoft, projektleder i AURA Installation.
Bæredygtig er en væsentlig faktor
Udbuddet på gadelys i Odder blev vurderet ud fra forskellige parametre, hvoraf pris selvfølgelige var en væsentlig faktor. Men også bæredygtighed har vejret tungt i bedømmelsen.
”Bæredygtighed er en af pejlemærkerne i vores koncernstrategi. Derfor har vores projektledere deltaget i en uddannelse i bæredygtighed på Aarhus Erhvervsakademi. Hvert år laver vi en gennemarbejdet bæredygtighedsrapport, og vi har i vid udstrækning udskiftet vores dieselosende varevogne med elbiler. Alt sammen noget, som har været til vores fordel i forbindelse med dette udbud,” fortæller Jesper Almosetoft.
Vidste du…
…at du kan fejlmelde gadelys i Odder Kommune via AURAs hjemmeside?
På https://www.aura.dk/driftsinfo/fejlmeld-gadelys/ kan du fortælle AURA, hvis du oplever, at gadelyset ikke virker.