Lyngbygaard Golf er klar til elektriske golfspillere

En del golfspillere pakker køllerne væk, når kalenderen skriver november. Men en hård kerne tager fortsat gerne en runde i efterårsrusk og vinterkulde. Og kører denne hårde kerne i elbil, står Lyngbygaard Golf klar til at byde dem velkomne med mulighed for at lade bilen op, mens de går en runde.

I samarbejde med AURA har Lyngbygaard Golf fået opstillet to standere med fire ladebokse til elbiler. Ladestanderne er åbne for offentligheden og kan således bruges af både golfspillere og alle andre elbilister.

”En del af vores medlemmer har efterspurgt muligheden for at lade deres elbil op, mens de spiller golf. Derfor har vi undersøgt markedet og potentielle samarbejdspartnere. Og her er valget faldet på AURA,” siger Christian Phillip, direktør i Lyngbygaard Golf og forsætter:

”AURA sætter ladestanderne op og sørger for driften. Dermed slipper vi for både håndtering og eventuelt bøvl – mens vi giver vores medlemmer det, de efterspørger.”

Gør det let at køre på strøm

Ladestanderne er en del af AURAs offentligt tilgængelige ladenetværk, som AURA investerer i til glæde for selskabets andelshavere.


”Vi har en ambition om at gøre det let at køre på strøm, og derfor opstiller vi ladestandere, der hvor østjyderne har brug for dem. Og her er Lyngbygaard Golf et godt eksempel, hvor medlemmer har efterspurgt ladestanderne,” siger Louise Frøstrup Christensen, forretningschef i AURA.

AURAs ladenetværk er åbent for alle elbilsejere, og betalingen foregår nemt og enkelt via en app. Ladenetværket bliver hele tiden udvidet med flere ladestandere, så hvis lokations- og virksomhedsejere ønsker at få opstillet ladestandere, som en del af ladenetværket, skal de blot kunne stille en eller flere parkeringspladser til rådighed, som er offentligt tilgængelige.

Læs mere om AURAs ladenetværk