Den familieejede virksomhed Toprent A/S med hovedsæde i Stilling ved Skanderborg valgte at indkøbe en dobbelt ladestander fra E.ON, da de opførte nyt domicil.
Baggrunden var, at de ønskede at kunne modtage gæster til virksomheden, som ankommer i elbiler.
Nu ca. 1 år efter opførelsen er alle el-tavler i ejendommen blevet termograferet af sikkerhedshensyn, men da bygningen indeholder en hel del af den nyeste og reducerende el-teknologi, så skulle der maksimal belastning på ladestanderen for at stresse installationerne mest muligt. Toprent har valgt en ladestander, der lader med 2x22 kWh.
Formålet var at se, om vejledningen var fulgt og tilslutningsarbejdet udført korrekt, så der ikke kunne opstå mulighed for brandskader.
Gennem ovenstående stresstest ønskede virksomheden således at undersøge, om den samlede løsning levede op til forventningerne. Resultatet var, at virksomheden havde valgt den rigtige løsning, og at de også er klar til at udvide på sigt i takt med, at behovet stiger yderligere.
Det interessante for AURA El-handel ved deltagelse i en sådan stresstest af ladeinfrastruktur var at se, om vores vejledninger om og tilslutningsarbejde af ladestandere holdt i forhold til, hvad vi anbefaler vores kunder- også under max pres af deres el-installationer. Testen afslørede, at opladning af elbilerne samtidig med maksimal belastning af alle installationerne ikke var et problem.
Med intelligente ladere vil det være lettere for virksomheder at kunne tilbyde ansatte og besøgende at tage et grønt transportvalg i fremtiden og med ovennævnte resultat, er der intet at betænke sig på.
At infrastrukturen er på plads, er en forudsætning, for at danskerne kan/vil bruge elbilen som bil nummer ét, også når de skal køre fra landsdel til landsdel eller i udlandet. Med elbilen rykker behovet for opladning således videre fra offentlige ladestandere til de danske virksomheder, som ønsker at underbygge udbredelsen af el-firmabiler.
Ligeledes understreges vigtigheden af ny viden omkring ladeinfrastruktur af, at der i januar blev solgt ti gange så mange elbiler som samme periode sidste år. Der er heldigvis allerede investeret godt i offentlig ladeinfrastruktur, og med den nye viden vil vi kunne underbygge fornuften og fjerne frygten for investeringer i ladeinfrastruktur hos erhvervsvirksomheder.
AURA El-handel ønsker i fællesskab med erhvervskunder at kunne skubbe til den grønne omstilling.