Tilfredshedsundersøgelser for aura.dk

Denne orientering omhandler din deltagelse i tilfredshedsundersøgelser og lignende, som AURA Energi inviterer dig til. 
Hos AURA Energi arbejder vi hele tiden på at forbedre vores produkter og services. Derfor anvender vi forskellige metoder til indsamling af kundefeedback.

Formål
Vi gennemfører tilfredsundersøgelser for at få indblik i, hvordan vores kunder opfatter AURA Energi som leverandør af ydelser og tjenester med henblik på optimering af den samlede kundeoplevelse.

Dataansvarlig
Det vil fremgå af kundetilfredshedsundersøgelsen hvilket selskab i AURA Energi koncernen, der gennemfører undersøgelsen og som dermed er ansvarlig for de personoplysninger, der indsamles og behandles.

Juridisk grundlag
Det juridiske grundlag for vores indsamling og behandling af dine svar er, at du giver os lov hertil (samtykke, jf. Databeskyttelsesforordningen art 6, litra a).

Eksterne leverandører
AURA Energi samarbejder med godkendte eksterne leverandører om at udføre tilfredshedsundersøgelser. Der er indgået databehandleraftaler med samtlige eksterne leverandører, og der føres løbende kontrol med, at leverandørerne lever op til AURA Energis høje krav til beskyttelse og behandling af dine personoplysninger.

Typer af personoplysninger
Følgende oplysninger behandles typisk i forbindelse med gennemførelse af en kundetilfredshedsundersøgelse:

  • Navn (for- og efternavn)
  • E-mailadresse
  • Dine svar på kundetilfredshedsundersøgelsen (fx vedrørende, produkter, regninger, serviceniveau, brugervenlighed/funktionalitet på vores hjemmesider eller selvbetjeningsløsninger)

Sletning
Din besvarelse af kundetilfredshedsundersøgelsen opbevares maksimalt et år, hvorefter den vil blive slettet.


Særligt vedrørende Trustpilot

AURA Energi anvender Trustpilot til indsamling af kundefeedback og måling af kundetilfredshed blandt eksisterende kunder med det formål at forbedre vores produkter og services. Det juridiske grundlag herfor er baseret på AURA Energis legitime interesse i at lave markedsføring (Databeskyttelsesforordningens art. 6, litra f).

AURA Energi videregiver navn og e-mail til Trustpilot, der herefter på vegne af AURA Energi udsender e-mail-invitationer om at anmelde AURA Energi på Trustpilot. AURA Energi er dataansvarlig for denne overførsel. Såfremt kunden besvarer invitationen, overgår dataansvaret til Trustpilot.

Overførsel af dine persondata til Trustpilot sker krypteret og er underlagt vilkårene i vores databehandleraftale med Trustpilot. Dette sikrer, at Trustpilot lever op til gældende regler og samme høje krav til beskyttelse og behandling af dine personoplysninger som AURA Energi.

 

Kontakt for yderligere information

Din deltagelse i AURA Energis kundetilfredshedsundersøgelser gør det muligt at forbedre vores ydelser og tjenester. 
Hvis du har yderligere spørgsmål til, hvorledes vi behandler dine oplysninger, har kommentarer til, ikke ønsker at deltage i kundeundersøgelser fra AURA Energi eller ønsker at blive slettet, er du meget velkommen til at kontakte os på persondata@aura.dk.


Senest opdateret 9. oktober 2019.

Cookiepolitik

Hvordan bruger vi cookies, og hvilke cookies sættes på aura.dk

Læs mere om vores cookiepolitik

Personoplysninger når du er Fiberkunde

Hvordan vi behandler dine personoplysninger og rettigheder

Læs vores privatlivspolitik

Personoplysninger når du er Elkunde

Hvordan vi behandler dine personoplysninger og rettigheder

 

Læs vores vilkår og betingelser