Hero1680x360.png

Tættere på dig...

AURAs strategi 2026

AURA har i mere end 100 år været en del af vores andelshaveres dagligdag, først som producent og leverandør af el, senere som den gode lokale sparringspartner på energibesparelser, og siden starten af dette århundrede endvidere med fibernet.

I det seneste tiår har vi investeret i produktion af vedvarende energi, og vores nyeste infrastrukturinvestering er i offentligt tilgængelige ladestationer til elbiler. Alt sammen fordi vores andelshavere og kunder efterspørger det, og fordi vi som andelsselskab har et ansvar for at udvikle vores lokalområde på et grønt og bæredygtigt grundlag.

Vi har i mange generationer været en drivkraft for lokalområdets udvikling, og det vil vi også være i de næste mange år - i tæt dialog med vores andelshavere og vores kunder.

Vores nye strategi ’Tættere på dig…’, der rækker frem mod 2026, tager ansvaret og drivkraften endnu videre.

Vi lever i en omskiftelig og uforudsigelig verden, og derfor skal vi som koncern være dynamisk og agil – og det skal vores strategi også.

AURA spiller en væsentlig rolle i at lykkes med den grønne omstilling i Østjylland, og vi kan påvirke udviklingen i resten af landet. Digitalisering og elektrificering er væsentlige redskaber i det arbejde og spiller derfor også en vigtig rolle i strategien ’Tættere på dig…’.

Vi ved, at de teknologiske, reguleringsmæssige og konkurrencebetingede parametre vil forandre sig inden for vores strategiske tidshorisont. Det kræver, at vi handler på de muligheder, der opstår.

Samtidig skal vi konstant have fokus på at levere sikker infrastruktur, og sikre vores kunder og andelshavere en velfungerende hverdag.

Det, og vores øvrige pejlemærker, adresserer vi i ’Tættere på dig…’ som du kan læse mere om her:

Hent og læs strategien 'Tættere på dig...' som pdf

AURAs vision 2026

AURA er drivkraft for grøn omstilling og bæredygtig-hed. Med vores fokus på digitalisering, sikker infra-struktur og innovative løsninger hjælper vi vores kunder og andelshavere til en velfungerende hverdag.

Tættere på dig...

Carsten Höegh Christiansen, adm. direktør i AURA, giver et indblik i tankerne bag strategien 'Tættere på dig...'