Hvor kommer grøn energi fra?
Grøn energi er et andet ord for vedvarende energi, der er produceret fra bæredygtige energikilder. Energikilder som eksempelvis vind, sol og vand er bæredygtige energikilder, fordi deres CO2-udledning er minimal i sammenligning med fossile energikilder som kul og olie.
Grøn energi er vigtigt for den grønne omstilling
Ofte betegnes bæredygtige energikilder også som vedvarende energikilder, fordi energien altid er tilgængelig og ikke slipper op. Derfor skal vi blive endnu bedre til at udnytte den grønne energi i Danmark og resten af verden, så vi kan reducere CO2-udledningen fra fra afbrænding af fossile brændsler i vores energiproduktion.
Her kan du blive lidt klogere på, hvad grøn strøm egentlig betyder, og hvordan du kan støtte den grønne omstilling med dit valg af elselskab og el-aftale.
Brug strømmen, når den er billigst – vi giver de første 100 kr. strøm hver måned indtil næste sommer!
Vil du gerne udnytte de timer på døgnet, hvor strømmen er billigst? Så er det AURA FlexEl, du skal have! Så sparer du nemlig penge, når du lader din elbil eller starter vaskemaskinen, når elprisen er lavest.
Hvis du skifter til AURA FlexEl inden 29. november, får du endda 100 kr. i rabat på elregningen hver måned helt til næste sommer.
Danmark er verdensmestre i vindstrøm
I Danmark er vi gode til at producere grøn energi og udnytte den til strøm. Ja, faktisk er vi verdensmestre i at producere grøn strøm fra vindmøller.
I 2020 kom 80% af Danmarks elforbrug fra vedvarende energikilder. I 2010 var det kun 22% af det danske elforbrug, der kom fra vedvarende energikilder, så der er sket en eksplosiv udvikling de seneste år.
Det skyldes i høj grad den store udbygning af nye havvindmølleparker, der sættes i drift og leverer strøm til det danske elnet. Danmarks største havvindmøllepark Hors Rev 3 leverer eksempelvis strøm til 425.000 husstande.
Du kan følge det aktuelle CO2-aftryk for strøm i Danmark her
Grøn strøm i stikkontakten er en and
Der er ikke noget elselskab, der udelukkende kan garantere dig grøn strøm i stikkontakten derhjemme.
For at det skulle kunne lade sig gøre, skulle der være et særskilt elnet kun til strøm fra grønne energikilder. Og det vil selvsagt blive ufatteligt dyrt at grave et selvstændigt elnet ned til dette formål.
Der findes kun ét elnet i Danmark. Her blandes al strømmen sammen fra både vedvarende og fossile energikilder og transporteres via elnettet ud til alle vores privatboliger og virksomheder.
FAKTA. Det danske elnet er sammenlagt 166.000 km. langt, så det kan nå mere end fire gange rundt om jorden.
Sådan kan du alligevel støtte den grønne omstilling
Der er dog andre måder, hvorpå vi kan sikre dig en mere grøn og klimavenlig aftale. Vi indkøber fx strøm produceret på vedvarende energikilder som vind, der dækker dit årlige elforbrug. Alt dette kan du blive klogere på i de følgende afsnit.
Strøm er et blandingsprodukt
Strøm er kort sagt et blandingsprodukt. Det betyder, at den kommer fra både fossile brændsler og vedvarende energikilder og populært sagt blandes sammen i én stor gryde, inden den kommer ud af stikkontakten derhjemme.
Strømmen produceres fra grønne energikilder som fx vind og sol og fra fossile energikilder som fx kul og olie og flyder derefter ud i elnettet, så der på alle tidspunkter af døgnet er nok strøm til at dække vores samlede efterspørgselsbehov og elforbrug.
Sådan ser en gennemsnitlig kWh-time ud
Hvert år udarbejdes en deklaration på elektricitet. El-deklarationen viser tydeligt, at strøm er et blandingsprodukt. El-deklarationen viser i gennemsnit, hvilke typer af energikilder som en almindelig kWh-time bestod af i det pågældende år.
Til sammenligning laves der også en el-deklarationen for vindmøllestrøm. Hvis du eksempelvis har valgt grøn strøm til din elaftale, kan du være sikker på, at hver forbrugt kWh-time bliver dækket 100% af grøn energi.
Oprindelsesgarantier på grøn energi
Det kan være svært at gennemskue, hvordan det hænger sammen, når elselskaber markedsfører sig med grønne el-produkter og oprindelsescertifikater. Her vil vi prøve at forklare, hvordan systemet med oprindelsescertifikater hænger sammen.
For det første: Der findes kun oprindelsesgarantier på grøn energi. De eksisterer således ikke på energi fra afbrænding af kul eller andre fossile brændsler.
Hvad er en oprindelsesgaranti?
Når en vindmølle producerer vedvarende energi, har man fra politisk side besluttet at tildele producenten et oprindelsescertifikat. Dette certifikat dokumenterer, at den pågældende mængde grønne energi er produceret på en bæredygtig måde. For at skære det ud i pap stilles der en garanti for, at den producerede MWh el oprindeligt kommer fra en vedvarende energikilde. Deraf navnet oprindelsesgaranti.
For et energiselskab kan et samlet køb af certifikater, der modsvarer hele den mængde energi, som selskabets kunder forbruger, dermed betyde, at kunderne er garanteret en CO2-neutral el-deklaration.
Hos AURA indkøber vi grøn strøm eller rettere sagt oprindelsesgarantier fra vedvarende energikilder som vindmøller, solcelleparker og lignende, der modsvarer din husstands elforbrug, hvis du har valgt grøn strøm. På denne måde sikrer, vi at din el-aftale er klimavenlig og baseret på vedvarende energi.
Understøttelse af den grønne omstilling af vores energiproduktion
Oprindelsescertifikaterne har en kontant pris, som fastsættes efter udbud og efterspørgsel.
Ejerne af den vedvarende energikilde får dermed en indtægt, der kan gøre det attraktivt at opstille og eje endnu flere grønne energikilder.
Dermed er oprindelsesgarantierne en del af et smart system, der skal være med til at sætte yderligere skub i den grønne omstilling og opførelsen af endnu flere vedvarende energikilder som fx nye havvindmølleparker, der opstilles ikke blot i Danmark – men i hele verden.
På den måde får vi hele tiden mere og mere grøn strøm i vores el-net.
Oprindelsescerfikater er en del af et EU-system
Oprindelsesgarantierne på grøn energi er en del af et europæisk garantisystem, hvilket betyder at oprindelsescertifikater også kan sælges til udlandet.
Hvis mange el-forbrugere i fx Tyskland pludselig efterspørger grønnere strøm, men de tyske energiproducenter ikke producerer nok til at dække efterspørgslen, kan de indkøbe danske oprindelsescertifikater.
Dette system sikrer, at der på europæisk plan, og ikke blot her i landet, er en interesse i at opstille flere vedvarende energianlæg.
Verdens energibehov stiger minut for minut
Verdens energibehov er enormt. Med et befolkningstal på omkring 10 milliarder mennesker i 2050 skal der produceres ufattelige mængder energi til at dække verdens samlede energibehov. Det internationale energiagentur IEA forventer, at behovet vil vokse med en tredjedel frem mod 2040.
Energiforbruget skal dækkes af flere vedvarende energikilder
Det er essentielt, at energiproduktionen til at dække vores energiforbrug sker så grønt som muligt. I dag stammer omkring 78 procent af energiforsyningen på verdensplan fra traditionelle fossile brændstoffer som kul, olie og naturgas. Dette tal skal barberes væsentligt ned, hvis vi skal stoppe den globale opvarmning og nå Paris-aftalens mål om en maksimal temperaturstigning på 2 grader – og allerhelst holde den under 1,5 grader.
Vedvarende energikilder som vind, sol og biomasse dækker i dag omkring 20 procent af verdens energiforbrug. Atomkraft står for de sidste to procent.
Her kommer den grønne energi fra
Der er mange måder at producere vedvarende energi på. I Danmark anvendes den grønne energi primært til el og opvarmning. Her får du et overblik over de mest anvendte grønne energikilder, der anvendes i dag.
Overblik:
Danmark forbindes ofte med vindmøller uden for landets grænser. Det skyldes i høj grad, at den danske vindmølleprocent Vestas er blandt de førende på markedet for både landvind- og havvindmøller. Derudover har vi en rekordhøj andel af vind i vores energisystem, fordi vi har haft et længerevarende politisk fokus på at opsætte vindmøller både til lands og til vands.
I 2019 blev havvindmølleparken Horns Rev 3 på 407 MW tilkoblet elnettet, og derfor ser vi nu et stort spring frem i produktionen af vindstrøm. Vi har gode vejrforhold for vindmøller, fordi det ofte blæser, og de dækker en stor andel af vores strømforbrug hver eneste dag.
Solen er den største vedvarende energikilde, vi kender til. Potentialet er enormt. Godt og vel en times solenergi rummer nok til at dække verdens samlede energibehov et helt år. Solens stråler opfanges af alt fra store regionale solvarmeanlæg til mindre private solcelleanlæg og omdannes til energi. Disse anlæg er tilkoblet elnettet og bidrager dermed til en masse vedvarende energi.
I Danmark anvendes solenergi både til strøm og til fjernvarme. Danske virksomheder og private husstande har gennem årene opstillet mange solcelleanlæg, hvilket gør dem til egenproducenter af den grønne strøm. På globalt plan repræsenterer solenergi en sektor, der er ligeså stor som vindindustrien.
I Danmark fylder vandkraft en meget lille andel af vores energimix. Billedet er dog helt anderledes, hvis man kigger uden for landets grænser. I lande som fx Norge, Finland, Sverige og Skotland og andre mere eksotiske lande som Costa Rica og Nicaragua fylder vandkraft en stor og meget vigtig del af landenes energiproduktion, fordi de er begunstiget af mange søer, floder og vandfald, der giver ideelle vilkår for udnyttelsen af vandkraft som energiform.
I Norge står vandkraft eksempelvis for 98% af landets energiproduktion.
Biogas dækker over en gasart, der består af en blanding af metan og kuldioxid. Biogassen dannes, når naturligt forekommende tarmbakterier fordøjer organisk materiale i iltfri miljøer. Denne nedbrydelsesproces foregår i lukkede beholdere uden ilt, og gassen kan efterfølgende anvendes som grøn strøm eller varme i vores fjernvarmesystem.
Størstedelen af den biomasse, der anvendes i de danske biogasanlæg, er husdyrgødning og organiske restprodukter og madaffald fra fødevareindustrien, landbruget og de danske husholdninger. Derudover stammer en mindre del af den danske biogasproduktion fra rensnings- og spildevandsanlæg, hvor moderne teknologi gør det muligt at udnytte slam fra vores spildevand til energi.
Biogas kan også anvendes i gasnettet, og der forskes i at anvende biogas som en miljøvenlig erstatning for brændstof til biler og fly i fremtiden.
Biomasse er mere klimavenligt end fossile brændstoffer som kul, olie og gas. Biomasse består af fx halm, affaldstræ, flis og restprodukter fra landbrugs- og skovdrift, som danske kraftvarmeværker afbrænder og anvender til el og varme. Biomasse har erstattet en meget stor andel af kulforbruget og bidrager dermed væsentligt til en markant mindre udledning af CO2. Biomasse opfattes som CO2-neutralt, fordi det afbrændte materiale har bundet en mængde CO2 gennem årene. Denne CO2 udledes naturligvis i forbindelse med afbrændingen, men den bidrager ikke til mere CO2 i atmosfæren, end den har bundet.
En stor del af de træpiller og -flis, der afbrændes på de danske kraftvarmeværker stammer fra bæredygtigt skovbrug, hvor der genplantes nye træer efter fældning. Ifølge videnskabelige studier er CO2’en optaget i ny skov inden for få år, når man bruger resterne fra de gamle skove.
Det skyldes i høj grad kraftvarmeværkernes brug af biomasse, at vi i dag bruger langt mindre kul og fortsat har en stabil el og fjernvarmeforsyning i Danmark. Energien fra vedvarende energikilder som sol og vind svinger meget og er med dagens teknologi for dyr at lagre, men danskerne skal stadig have varme og strøm i stikkontakten. Stabiliteten i vores energiproduktion sikrer kraftvarmeværkerne med biomasse, og derfor har det været en nøglefaktor i at udfase brugen af kul i vores energisystem. I 2020 forventer Energistyrelsen, at brugen af kul er faldet med omkring 70 procent sammenlignet med 2005 takket være biomasse.
Geotermisk energi er en miljøvenlig og vedvarende energiform, der stammer fra undergrunden.
Energien fremkommer, når man udnytter varmen fra jordens indre til at producere grøn energi. Potentialet er enormt. Faktisk er 99 % af jordens massefylde over 1.000 grader varm, og energimængden i jordens indre er flere hundrede millioner gange så stort som mængden af energi fra jordens samlede kul-, olie- og gasreserver.
Ved hjælp af moderne teknologi er det muligt at udnytte energiindholdet i jordens vandholdige lag, som konstant bliver holdt varme af jordens indre. Energien udvindes ved, at man pumper varmt vand op fra undergrunden fra 2-2,5 kilometers dybde og efterfølgende udnytter den i form af damp eller til opvarmning af vores huse og bygninger i form af fjernvarme.
Siden ulykken på det ukrainske atomkraftværk i Tjernobyl i 1986 i det daværende Sovjetunionen har atomkraft som energiform været genstand for en del kritik. Mange forbinder i dag atomkraft med negative overskrifter som atombomber, atomulykker og radioaktivt affald. Allerede i 1985 besluttede det danske folketing, at atomenergi ikke skulle være en del af fremtidens energiplanlægning i Danmark, grundet disse kritikpunkter.
Men i mange andre lande som fx Tyskland, Frankrig, Rusland og Japan spiller atomkraft en vigtig og voksende rolle. Fortalerne for denne energiform argumenterer for, at det er en 100% ren og stabil energikilde, der ikke udleder CO2. Alligevel er denne energiform stadig dybt kontroversiel. En af de store udfordringer er, at der ikke er en officiel løsning på, hvordan det radioaktive affald opbevares på en sikker måde.
Grøn strøm skal erstatte fossile brændstoffer
2019 var året, hvor klima, grøn strøm og bæredygtige tiltag for alvor kom på dagsordenen herhjemme. Både til Europa-Parlamentsvalget og Folketingsvalget fyldte miljø og klima en stor del af debatten. Fra politisk side begyndte man at anerkende den brede folkelige opbakning til, at vi skal ændre vores måde at leve på for at lykkes med den grønne omstilling. Kul og fossile brændsler skal udfases, og vi skal i langt højere grad end tidligere udnytte de grønne energiformer og nye grønne teknologier til at sikre fremtiden.
El er en ren energiform
Eksperter er enige om, at en elektrificering af vores samfund spiller en helt afgørende rolle. El er den reneste energiform, og den bliver stadig grønnere og grønnere, fordi flere og flere vedvarende energikilder tilsluttes elnettet. Men hvis den grønne omstilling skal lykkes, kræver det, at vi bliver bedre til at udnytte den grønne strøm ved fx at skifte fra benzinbil til elbil eller udskifte oliefyret med en energieffektiv varmepumpe.
El-nettet skal følge med
Når vi er lykkedes med en omstilling fra fossile brændstoffer til grøn el, skal elnettet også kunne følge med. Her taler man populært sagt om den danske el-infrastruktur, som skal vedligeholdes og holdes opdateret. Der er stadig rigelig kapacitet i det eksisterende elnet til at klare de nuværende belastninger, men hvis vi pludselig oplever et markant skifte i folks forbrugsvaner, kræver det væsentlige investeringer i elnettet at understøtte den grønne omstilling bedst muligt.
Denne udfordring er de danske netseskaber fuldt ud klar over, og de er allerede i gang med at finde fælles løsninger på disse enorme samfundsmæssige investeringer. Eksempelvis har netselskaberne Dinel, Konstant Net, Trefor El-net, Thy-Mors EnergiService og RAH gået sammen om at indføre et fælles Asset Management System, der skal gøre det nemmere at ramme det optimale tidspunkt for udskiftning af komponenter i elnettet.
CO2-mål for den grønne omstilling
Hvis Danmarks langsigtede klimamål om at opnå 70% CO2-reduktion i 2030 og fuldstændig CO2-neutralitet i 2050 skal vi i gang med at udnytte den grønne strøm ved hjælp af en omfattende elektrificering af samfundet. Alle eksperter er enige om, at det er den mest effektive måde at nå målsætningerne på, uden det bliver for alt for dyrt.
Hvis Danmark som foregangsland og samfund lykkes med denne mission, vil vi kunne inspirere resten af verden til at følge efter.
En grøn energirevolution er begyndt
Heldigvis sker der også en masse inden for vedvarende energi og nye grønne energiteknologier, som skaber optimisme og håb.
Zetland har omtalt det som den største revolution siden internettet, hvor de opsummerer nogle af de teknologiske grønne fremskridt, der sker i verden. En af de mest afgørende faktorer for, at vi ser et markant skifte i energiproduktionen, er at prisen på grøn energi hele tiden falder og falder.
Volumen skaber prisfald på de grønne energi
Det betyder, at det bedre kan betale sig for eksempelvis politikere, institutionelle investorer og fonde at investere i vedvarende energiprojekter og for virksomheder at omlægge deres energianlæg til vedvarende energianlæg. Og prisen vil igen blive presset endnu længere ned, jo større volumen og efterspørgsel, der er efter bæredygtige energiformer. Hver gang produktionskapaciteten for vindmøller fordobles, falder prisen på møllerne med omkring 19 procent.
Det samme princip er gældende for prisen på solenergi som også er raslet ned i løbet af årene, så prisen for en produceret kWh-time i dag er meget lav sammenlignet med de første solcelleanlæg, der blev sat op i 1975.
Gennem årende er verdens samlede investeringer i vedvarende energi også steget og rundede i 2015 globalt 2.300 mia. kr. I 2016 faldt investeringerne en smule, men effektiviteten er steget, så der opnås mere grøn energi for færre penge.
Danmark er førende inden for eksport af grønne energiteknologier
Mange års aktiv dansk energi- og klimapolitik har skabt et godt forretningsmæssigt fundament for udviklingen af nye danske eksportprodukter baseret på grøn teknologi.
I følge rapporten ”Global Cleantech Innovation 2017” fra miljøorganisationen WWF Verdensnaturfonden og investor-netværket og konsulentvirksomheden Cleantech Group er Danmark på en 1. plads, når det handler om evnen til at fremme udvikling af grønne energiteknologier.
Fokus på grøn energiforskning og anvendelige teknologier
Førstepladsen er kommet i hus på grund af, at der afsættes store midler til energiforskning fra det offentlige og vores evne til at omsætte udvikling af grøn energiteknologi til kommercielle produkter, eksport og arbejdspladser. Derudover fremhæves de grønne teknologier, der ligger til grund for vores vindmølleproduktion, vores stabile energisystem med 99,99 procent forsyningssikkerhed og vores energieffektive fjernvarmesystem.
I 2017 var den samlede eksport af grøn energiteknologi og -service på 85 mia. kr, hvilket er en stigning på 1,5 procent i forhold til året før. Eksport af energiteknologi udgjorde 11,1 procent af den samlede eksport i 2017.
El er den mest bæredygtige energiform
Vores energiforbrug bliver i dag dækket af forskellige energikilder som fx olie, kul, naturgas, affaldsforbrænding fra fjernvarmeværker og vedvarende energikilder som vindmøller, solceller og vandkraft. Af alle disse forskellige energikilder er el produceret fra vedvarende energikilder den reneste og grønneste energiform.
Kul, olie og naturgas skal udfases
En af de store udfordringer i forhold til at reducere vores CO2-udlening på globalt plan er, at vi stadig har behov for at forbruge en masse kul, olie og naturgas af for at kunne imødekomme det samlede energibehov, der stiger time for time hver eneste dag.
Heldigvis stiger andelen af den vedvarende energi i vores energimix også, og det er godt for os alle sammen. El er nemlig den mest bæredygtige energiform, vi har til rådighed i dag. Derfor giver det mening, at vi både på globalt plan, på samfundsniveau og som individer omlægger så meget af vores energiforbrug til el som muligt. Kort sagt skal vi gå fra at forbruge mindre sort energi og mere grøn energi.
El er nøglen til en mere bæredygtig verden
Det er årsagen til, at der er så stort et fokus på at udskifte benzin- eller dieselbilen med en elbil. Ligesom der er stort fokus på, at vi skal udskifte oliefyret med en eldrevet varmepumpe, fordi den er langt mere energieffektiv og kører på el frem for olie. Husstande, der opvarmes med naturgas, kan også med fordel skifte til fjernvarme, hvis det er muligt. Fjernvarme er en langt grønnere energiform end naturgas, som også har et højt CO2-udslip. Store danske produktionsvirksomheder er også i gang med at omstille deres produktion til el, hvor eksempelvis store industrielle varmepumper kan erstatte processer, der før krævede olie eller naturgas.
Denne overgang til mere el og mindre kul og olie betyder, at vi gradvist sænker vores CO2-udledning i forbindelse med vores energiforbrug. Men det skal blot ske hurtigere og i langt større skala end hidtil.
Hvis vi skal opfylde Danmarks klimamål om 70% CO2-reduktion i 2030, skal der vedtages flere grønne politiske beslutninger, så hastighed og volumen i den grønne omstilling skaleres yderligere.
Vedvarende energikilder i Danmark
I Danmark er vi dygtige til at opsætte vedvarende energikilder og koble dem til elnettet. Specielt vindmøller udgør en stor del af Danmarks samlede energiproduktion, og der kommer hele tiden flere vindmøller til både til lands og til vands.
Vindmølleparker i Danmark
AURA Energi har eksempelvis investeret i Thorup Sletten, som pt. er Danmarks største landvindmøllepark. Den dækker et elforbrug svarende til omkring 50-60.000 husstandes årlige elforbrug.
I øjeblikket har Danmark i alt 14 havvindmølleparker, der producerer en samlet kapacitet på 1.699 MW. Den senest opstillede havvindmøllepark hedder Hors Rev 3 og var færdigopført i 2019. Den består af 49 havvindmøller og har en samlet kapacitet på 400 MW.
Med energiaftalen fra 2018 besluttede Folketinget at sætte gang i yderligere en række havvindmølleparker, som fx Thor havvindmøllepark, der vil blive Danmarks største med en samlet kapacitet på mellem 800 - 1200 KW. For nylig er der også indgået politisk aftale om Danmarks (og Verdens) første energiø, der etableres 80 km ude i Nordsøen.
Vil du støtte den grønne omstilling?
Det er nemt at støtte den grønne omstilling. Gør ligesom mange andre danskere, og vælg en klimavenlig elaftale.
Du har altid mulighed for at tilvælge grøn strøm, når du bestiller en elaftale hos os. Derved er du med til at sende et signal om, at du støtter bæredygtig energiproduktion og gerne ser mere vedvarende energi.
Vi har også en række attraktive services og produkter tilpasset virksomheder.
Se vores erhvervsprodukter til virksomheder
