Elpriserne er historisk høje for øjeblikket. Så hvordan navigerer du i de høje priser? Og hvilken type elaftale er i virkeligheden den bedste for dig?
Man kan groft sagt dele elaftaler op i to typer, nemlig aftaler med fleksible eller faste elpriser. Der er naturligvis både fordele og ulemper ved begge typer elaftaler.
Derfor har vi har listet de vigtigste fordele og ulemper, så du kan vælge den type elaftale, som er bedst for dig.
En elaftale med en fast elpris betyder, at din elpris er lagt fast i en given periode. På langt de fleste aftaler bliver prisen lagt fast for tre måneder af gangen. Den faste elpris opdateres hvert kvartal i løbet af året i forhold til udviklingen på elmarkedet.
Fordele
Vi anbefaler en elaftale med fast pris, hvis du ikke vil bekymre dig om svingende elpriser. Da den rene elpris er lagt fast for tre måneder af gangen, skal du derfor ikke tænke på, hvornår på døgnet eller hvilken dag, du bruger strømmen. Du kan dog med fordel pga. nettarif undgå at bruge for meget strøm i tidsrummet kl. 17 til 21 - Læs mere om nettariffer.
Hvis du ikke har mulighed for at flytte dit strømforbrug og du primært bruger strøm om morgenen og tidlig aften på hverdage, kan den faste elpris også være biligst for dig. Det er nemlig de tidspunkter, hvor den fleksible timepris på el som regel er højest.
Ulemper
Den største ulempe ved en fast elpris, er at du ikke kan udnytte de timer og perioder, hvor strømmen er billigst. Hvis elprisen pludseligt falder generelt, vil du derfor først få en billigere elpris, når din faste elpris opdateres i det efterfølgende kvartal.
Vil du have en fast elpris?
Hvis du vil have en fast elpris, anbefaler vi AURA FastEl.
En elaftale med en fleksibel elpris betyder, at at din elpris skifter fra time til time i forhold til elmarkedet. Der vil derfor være udsving i prisen både over tid og i løbet af det enkelte døgn. Og de udsving kan du forsøge at udnytte til din fordel.
Fordele
Vi anbefaler en elaftale med en fleksibel elpris, hvis du kan flytte noget af dit strømforbrug til de timer, hvor strømmen er billigst. Det gælder særligt, hvis du har nogle store strømslugere som elbil eller varmepumpe. Der kan være penge at spare, hvis du eksempelvis oplader din elbil om natten, når elprisen typisk er lavest.
Ulemper
Du skal bruge lidt tid på at planlægge dit strømforbrug. Med vores timepris-viser kan du se prisen på vores fleksible elaftale. Så kan du planlægge at bruge strømmen, når den er billigst. Nogle elbiler/ladebokse/services har mulighed for at indstille dette automatisk.
Vær også opmærksom på at ligesom prisen kan være meget lav i bestemte timer, kan prisen være tilsvarende høj i andre timer.
Vil du have en elaftale med fleksibel pris?
Hvis du vil have en fleksibel elpris, anbefaler vi AURA FlexEl eller AURA KombiEl.
Det kan være svært at svare på præcist hvilken elaftale, som er er den rigtige for dig. Der er dog nogle få spørgsmål, som du med fordel kan stille dig selv.
1. Er det muligt for dig at flytte en væsentlig del af dit elforbrug til de billige timer, som typisk ligger om natten? (For ekesempel opladning af elbil).
2. Vil du bruge tid på at holde øje med elprisen og flytte dit forbrug til de billige timer?
Her kan du bruge vores timepris-viser.
3. Har du det generelt bedst med en fleksibel elpris?
Hvis du kan svare ja til de fleste spørgsmål herover, så kan en elaftale med en fleksibel elpris være det rigtige valg for dig. Hvis ikke, bør du overveje en elaftale med fast pris.
Husk, at hos AURA har vi gratis oprettelse på vores elaftaler. Du kan også skifte gratis mellem vores elaftaler, hvis dine præferencer eller dit elforbrug ændrer sig.
Vi har også en række attraktive services og produkter tilpasset virksomheder.