Indefrysningsordningen udløb d. 31. oktober 2023 og du kan ikke længere tilmelde dig.
Efter indefrysningsperioden på 12 måneder er udløbet, følger et afdragsfrit år, hvor der tilskrives renter på det indefrosne beløb.
Efter det afdragsfrie år skal du vælge, om du vil afdrage gælden på én gang, eller om du vil afdrage gælden over 4 år. Det betyder, at du skal begynde at betale det indefrosne beløb tilbage 2 år efter, at ordningen træder i kraft.
Du skal senest én måned før det afdragsfrie år er udløbet melde din beslutning til dit energiselskab. Hvis du ikke melder din beslutning, vil du automatisk blive tilmeldt en afdragsordning.
Du kan ikke længere afmelde dig ordningen, da den er udløbet.
Som privat husstand betaler du et tilmeldingsgebyr på 50 kr. samt et årligt administrationsgebyr på 100 kr. for at benytte indefrysningsordningen.
Virksomheder betaler et tilmeldingsgebyr på 50 kr. eksklusiv moms samt et årligt administrationsgebyr på 100 kr. eksklusiv moms.
Derudover skal der betales en årlig rente på 2% for privatkunder og 4,4% for erhvervskunder.
Opsigelsesgebyr er 50 kr. for private og 50 kr. eksklusiv moms for virksomheder.
Alle private husstande kan tilmelde sig indefrysningsordningen. Virksomheder kan også benytte ordningen, men her gælder særlige regler. Se info længere nede på siden.
Nej, det er helt frivilligt, om du vil tilmelde dig ordningen. Indefrysningsordningen er et tilbud til dig, der har svært ved at betale din energiregning lige nu. Vær opmærksom på, at du skal betale det indefrosne beløb tilbage på et senere tidspunkt.
Du tilmelder dig hos dit energiselskab. Er du AURA-kunde, tilmelder du dig derfor hos os. Tilmeldingen kommer til at foregå digitalt. Vi melder ud, hvordan du tilmelder dig, når de sidste praktiske detaljer omkring tilmelding er på plads.
Hvis du ønsker at benytte dig af ordningen, har du selv ansvar for at tilmelde dig på vegne af din husstand eller virksomhed.
Ja. Det er kun dele af elregningen, du kan indefryse. Se uddybning i svaret på spørgsmålet "Hvor meget kan jeg indefryse?".
Du kan indefryse en del af regningen, hvis prisen når over et niveau, der svarer til prisen i 4. kvartal af 2021. Du skal altså stadig betale den del af regningen, der er under loftet.
Prisloftet for el sættes for elprisen før tariffer, afgifter og moms, som udgør 0,8 kr. pr. kWh.
Ordningen er midlertidig. Du kan indefryse elregninger for perioden 1. november 2022 til 31. oktober 2023.
Du kan kun tilmelde dig ordningen, hvis du er direkte kunde hos os. Hvis du bor til leje eller din husstand er medlem af en ejerforening eller andelsforening, og du i den forbindelse betaler dit elforbrug til din udlejer, er det denne, der er kunde hos os eller et andet elselskab.
Hvis du er i tvivl om, om du betaler din strøm direkte til os eller gennem din udlejer, skal du kontakte din udlejer.
Indefrysningsordning for virksomheder
Indefrysningsordningen gælder også for virksomheder. Der er aftalt to indefrysningsordninger for virksomheder: En generel virksomhedsordning, der også omfatter kultur- og foreningsliv. og en særlig ordning for energiintensive virksomheder.
Hvilke virksomheder kan tilmelde sig ordningen?
Alle virksomheder, herunder kultur- og foreningsliv, kan tilmelde sig indefrysningsordningen.
Selvejende institutioner får også adgang til ordningerne, mens fuldt ud offentligt ejede institutioner ikke er omfattet.
I kan læse mere om den generelle ordning for virksomheder på Virksomhedsguiden.
Hvilke regler gælder for energiintensive virksomheder?
Nogle virksomheder har særligt høje udgifter til energi. Der etableres derfor en særlig ordning med et højere låneloft, når energiforbruget udgør en større del af virksomhedens omsætning. Ordningen administreres af Erhvervsstyrelsen, som efter ansøgning yder lån direkte til virksomhederne.
I kan læse mere om ordningen for energiintensive virksomheder på Virksomhedsguiden.
Hvor stort et beløb kan virksomheder indefryse?
Virksomhed kan indefryse den del af virksomhedernes energiudgifter, der overstiger et niveau, der svarer til prisen i 4. kvartal af 2021. Prisloftet for el sættes for den rå elpris før tariffer, afgifter og moms, som udgør 0,8 kr. pr. kWh.
Energiintensive virksomheder har mulighed for at lån, der dækker op til halvdelen af deres merudgifter til el og gas.
Den generelle ordning giver mulighed for at få indefrosset op til 15 mio. kr. i el- og gasudgifter samlet. Låneloftet gælder på koncernniveau.
Energiintensive virksomheder kan med den særlige ordning indefryse op til 190 mio. kr.
Det er virksomhederne eget ansvar at holde øje med, at I holder jer under de fastsatte lofter og melder jer ud af ordningen, inden loftet overskrides.
Hvornår begynder tilbagebetalingen for virksomheder?
Afbetalingen af det indefrosne beløb begynder som udgangspunkt d. 1. november 2024 – ligesom for private.
Hvordan foregår tilbagebetalingen for virksomheder?
Lånet afdrages som udgangspunkt over 4 år eller ved straksindfrielse ved afbetalingsperiodens start d. 1. november 2024 – ligesom for private.
Kommer der rente på gælden?
Ja, det indefrosne beløb forrentes med 4,4% for virksomheder. Renten dækker statens omkostninger samt statsfinansielle risici ved ordningen.
Hvilke regninger kommer med?
Ved tilmelding kommer virksomhedens fremtidige elregninger med i perioden for indefrysningsordningen. Tilmeldingstidspunktet er dermed afgørende for, hvilke elregninger, der kommer med i ordningen.
Regeringen vedtager aftalen om vinterhjælp, der blandt andet omfatter en indefrysningsordning for danskernes elregning.
Indefrysningsordningen træder i kraft og tilmeldingen åbner.
Indefrysningsperioden ophører.
Afbetalingen af det indefrosne beløb starter (dato afventer endelig bekræftelse) og tilmeldingen åbner.
Afdragsperioden ophører.
Med indefrysningsordningen kan du få indefrosset den del af din elregning, der ligger over et fastlagt prisloft på 0,8 kr. pr. kWh eksklusive moms. Det indefrosne beløb er et lån, som du skal betale tilbage på et senere tidspunkt.
Indefrysningsordningen gælder fra 1. november 2022 - 1. november 2023, men du kan også indefryse dine regning fra 1. oktober 2022. Ordningen er et tilbud til alle, men du bestemmer selv, om du vil benytte den.
Som privat husstand betaler du et tilmeldingsgebyr på 50 kr. samt et årligt administrationsgebyr på 100 kr. for at benytte indefrysningsordningen.
Virksomheder betaler et tilmeldingsgebyr på 50 kr. eksklusiv moms samt et årligt administrationsgebyr på 100 kr. eksklusiv moms.
Derudover skal der betales en årlig rente på 2% for privatkunder og 4,4% for erhvervskunder.
Er du tilmeldt indefrysningsordningen, kan du indefryse den del af regningen, der ligger over loftet på 0,8 kr. pr. kWh eksklusive moms. Derudover kan du også indefryse prisen for abonnement og gebyrer, som du betaler til din elleverandør. Du kan ikke indefryse transport, abonnement til netselskab, afgifter og moms.
Husstand med forbrug på 1.000 kWh pr. kvartal
Bolig: Parcelhus
Beboere: 2 voksne og 2 børn
Elpris eksklusive moms: 3,8 kr.*
Netselskab: Dinel
*Denne pris er et eksempel. Din elpris afhænger af din elaftale og den aktuelle markedspris.
Udgifter til strøm i ét kvartal – uden indefrysning:
Strøm: 3.800 kr.
Abonnement, AURA: 50 kr.
Abonnement, Dinel: 94 kr.
Transport: 250 kr.
Elafgift: 763 kr.
Moms: 1.239 kr.
I alt: 6.196 kr.
Udgifter til strøm i ét kvartal – med indefrysning
Strøm: 800 kr.
Abonnement, Dinel: 94 kr.
Transport: 250 kr.
Elafgift: 763 kr.
Moms: 1.269 kr.*
I alt: 3.176 kr.
Indefrosset beløb: 3.170 kr.
*bemærk, at du fortsat skal betale moms af den fulde udgift til strøm, da moms ikke kan indefryses.
kWh | Pris (kr) | Beløb (kr) | |
AURA Strøm | 1000 | 3,80 | 3.800,00 |
Abonnement, AURA | 50,00 | ||
Abonnement, Netselskab | 94,00 | ||
Transport af el | 1000 | 0,25 | 250,00 |
Elafgift | 1000 | 0,763 | 763,00 |
Subtotal | 4.957,00 | ||
Moms | 1.239,25 | ||
Total fakturabeløb uden indefrysning | 6.196,25 | ||
Tilmeldingsgebyr | 40,00 | ||
Administrationsgebyr | 80,00 | ||
Moms af indefrysningsgebyrer | 30,00 | ||
Total fakturabeløb med indefrysning | 6.346,25 | ||
Til indefrysning | |||
AURA Strøm | 1000 | 3,00 | 3.000,00 |
Abonnement, AURA | 50,00 | ||
Tilmeldingsgebyr | 40,00 | ||
Administrationsgebyr | 80,00 | ||
Total til indefrysning | 3.170,00 | ||
Til betaling | 3.176,25 |
Borger.dk: Indefrysning af energiudgifter for private husstande
Virksomhedsguiden: Indefrysning af energiudgifter for virksomheder
Erhvervsstyrelsen: Aftaletekst om vinterhjælp