Vi giver dig fem lette veje til at skære toppen af elregningen. Husk at du kan følge dit strømforbrug på vores digitale selvbetjening Mit AURA.
LED lys er langt billigere end halogenpærer, så har du endnu ikke skiftet til LED, er der penge at spare. En LED-pære bruger 4-5 gange mindre strøm end halogen og holder cirka 10 gange længere. Gå efter en lysfarve på 2700-3300 kelvin, så du får et behageligt lys fra LED.
Sæt også automatik på din udendørsbelysning, så lamper tænder og slukker i forhold til dit behov. Du kan vælge enten en timer, et skumringsrelæ eller en bevægelsessensor.
Mange hjem har et helt arsenal af elektroniske apparater til underholdning; spilkonsoller, tablets, mobiltelefoner, gamingudstyr, tv, musikanlæg og lignende.
Er apparaterne tilsluttet en stikkontakt, er langt det bedste råd at slukke dem helt, når du ikke bruger dem – enten ved at slukke på stikkontakten eller hive stikket helt ud. Dermed undgår du standbyforbruget, der kan udgøre helt op til 10 procent af det samlede elforbrug i nogle husstande.
Sørg for at vaske og tørre tøj, når strømmen er billigst. Du kan med fordel udskyde start til de billigste timer. Du kan bruge vores timeviser til at planlægge vask og opvask. Udskudt start er en god ide uanset, om du har en elaftale med variabel eller fast pris pr kWh. Du betaler nemlig mindre for transport af strøm om natten.
Tørresnoren er elregningens bedste ven – året rundt. Du sparer 2-3 kWh, hver gang du vælger tørresnoren fremfor tørretumbleren. Det bliver faktisk til en del penge på årsbasis, hvis du vasker flere gange om ugen. Hæng tørresnoren op i garagen eller udhuset, så du også kan bruge den i regnvejr.
Andre gode råd til tørring af tøj
Gode råd til tøjvask
16% af vores strømforbrug i hjemmet går til køl og frys – og der skal kun en lille indsats til for at spare på dette område. Vidste du for eksempel, at elforbruget stiger med 2-3 % for hver grad, du sænker temperaturen i fryseren under – 18°? Eller at du kan spare ca. 10 % af elforbruget, hvis du stiller fryseren i et rum, hvor der er 16°C frem for 20°C?
Gode råd til køl og frys
> Hold 3-5° i køleskabet
> Hold -18° i fryser
> Optø i køleskab
> Giv plads til ventilation og børst eventuelle ribber på bagsiden rene
> Tjek tætningslister
Noget af det strømforbrug, der er sværest at flytte til de billige timer på døgnet, er tilberedning af aftensmad. Det giver sig selv, at du ikke kan lave mad til familien midt om natten.
Tænkt i stedet i andre baner, hvis du vil spare energi på madlavningen. Ovn, komfur, mikroovn og emhætte bruger alle strøm, så hvis du kan minimere antallet af apparater – eller måske helt undgå at bruge nogen – kan du spare en hel del.
Gode råd til madlavning
> Spis rugbrød, sandwich, salat eller andet kold mad et par gange om ugen
> Lav mad til flere dage – og opvarm rester i mikroovnen
> Brug låg på gryder, så de holder på varmen
> Brug kun ovnen, hvis det er nødvendigt. Mikroovn, brødrister eller kogeplade bruger mindre strøm
> Udnyt for- og eftervarme, når du alligevel tænder ovnen
Tip: Du kan finde endnu flere tips til at spare på strømmen på sparenergi.dk